Sejrsstimen er brudt: Kristrup-kvinderne taber til bundhold

Hasle KFUM - Kristrup Boldklub (Foto: K. Smed)
Profilbillede
dato

Kristrup Boldklubs 3. divisionskvinder havde inden lørdagens opgør vundet alle seks kampe. Men denne stime blev stoppet da man mødte bundholdet fra Hasle KFUM i Haslehallen.

Kristrup Boldklub-pigerne tabte med 32-31. Cheftræner Kent Smed er skuffet, og mener, at det var et hold man bør kunne vinde over.

“Kæmpe skuffelse. Vi taber til et hold vi burde slå. Men når man ikke fungere på alle cylindere, så kan man ikke vinde.”

Hvad er det der ikke fungerer for jer i dag?

“Vi skal arbejde på indstillingen til tingene, da tingene ikke kommer af sig selv. Man skal arbejde hårdt for at tingene lykkedes. Vi skal tilbage til vores stærke forsvarsspil, som vi ved at pigerne mestre.”

Men ikke alting var den rene elendighed. Kent Smed fremhæver, at Julie Kanz spillede en god kamp i den røde Kristrup-trøje:

“Vores stregspiller, Julie Kanz, gør en god figur ved at gå forrest i begge ender af banen. Hun fremtvinger en del straffekast, da hun fighter for hver en bold.”

Søndag den 20. november skal Kristrup Boldklub møde Aarhus Fremad. Kampen fløjtes i gang klokken 14:30 i Annexhallen.

Kampens resultat: 32-31 til Hasle KFUM
Række: 3. Division Kvinder

Kilde: Cheftræner Kent Smed, Kristrup Boldklub 2 - 3. Division Kvinder

Seneste på facebook