Sagsbehandler til bindende svar på skatteområdet - Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et fagligt stærkt team med godt humør og spændende opgaver? Og synes du, at det er vigtigt at give kunderne en god oplevelse med præcise og rettidige afgørelser? Så har du mulighed for at være med til at behandle anmodninger om bindende svar på skatteområdet fra erhvervsdrivende.

Hvad er et bindende svar på skat?
Erhvervsdrivende kan bede om bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af en disposition, som de påtænker eller har gennemført. Svaret binder Skatteforvaltningen, så den erhvervsdrivende kender konsekvenserne af sine dispositioner.

Hvad bliver din opgave?
Du kommer til at arbejde skattefagligt bredt med ikke-principielle bindende svar til erhvervsdrivende. Spørgsmålene spænder vidt over fx ejendomsavance, ekspropriation, virksomhedsskatteordningen, succession, selvstændigt erhvervsdrivende kontra lønmodtager og meget mere. Du skal træffe afgørelser, som du udarbejder efter afprøvede processer, og som rummer interessante og ofte nye problemstillinger inden for skatteområdet. Du får mulighed for at fordybe dig i faglige spørgsmål og diskutere dem med dine kolleger. Du vil også få et tæt samspil med vores juridiske afdeling, som behandler principielle bindende svar, der afgøres af Skatterådet.

Hvem er du?
Du skal kunne trives med at arbejde selvstændigt og have blik for, hvad spørgeren ønsker. Det er vigtigt at håndtere sagerne professionelt og imødekommende med spørgeren i centrum. Du skal have lyst til at holde dig ajour med den nyeste lovgivning og praksis. Du ser en fortsat kompetenceudvikling, som en naturlig del for at kunne løse de opgaver, du stilles overfor.

Der er flere forskellige indgange til jobbet. Du kan fx have en uddannelsesmæssig baggrund som fx skatterevisor, HD-R, cand.merc.aud., cand.merc. jur., cand.jur. eller professionsbachelor i skat. Alternativt kan du have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem dit erhvervsarbejde. Det vigtigste er, at du har en god teoretisk ballast og relevant skattemæssig erfaring, som du kan bringe i spil i din opgaveløsning.

Hvordan er arbejdspladsen hos Bindende Svar
Du kan se frem til at blive en del af en spændende og travl arbejdsplads. Sammen med gode og engagerede kolleger får du mulighed for at tage et solidt medansvar for behandlingen af bindende svar. Vi har et stærkt fagligt miljø og en rigtig god faglig sparring.

I opstartsperioden har vi fokus på din onboarding. Der er et skræddersyet introduktionsprogram, hvor du bliver introduceret til vores systemer og arbejdsopgaver med udgangspunkt i dine konkrete behov.

Alle i vores team har konstant fokus på at skabe en tryg og fleksibel arbejdsplads, der får job og privatliv til at gå op i en højere enhed. Det er, fordi vi tror på, at der er en direkte sammenhæng mellem glade og tilfredse kolleger og lysten til at gå på arbejde. Vi har en uformel omgangstone og bruger gerne humoren til at få gode grin i hverdagen.

Enheden, EP1 - Bindende Svar 2, er en del af Erhvervsprocesser i fagdirektørområdet Erhverv i Skattestyrelsen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest kl. 10:00 den 19. februar 2024. Vi gør opmærksom på, at der er tale om et genopslag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte funktionsleder Asger Vester på telefon 72 37 47 43. Asger træffes ikke i uge 6 og 7, men du kan i stedet ringe til specialkonsulent Dorte Damgaard på telefon 72 37 87 92.

Vi holder løbende samtaler. Der kan blive gennemført person- og logikanalyse i uge 8 som led i rekrutteringsprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2024 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Toldbodgade 3, 8900 Randers.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Randers, Toldbodgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5972468

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook