Er du på udkig efter en ny bolig, og mangler du gode råd til, hvordan du sikrer dig en god bolighandel? Christian Bjørn fra Nybolig Bjørn og Ankersen i Randers giver dig her fire gode tips til, hvordan du sikrer dig en god bolighandel.
Gå i banken
Den egentlige boligjagt starter først og fremmest i banken, hvor du taler med din rådgiver om, hvor meget du kan købe hus for. Din rådgiver kan også hjælpe dig med at udregne, hvad din kommende bolig må koste ud fra din økonomi.
Kontakt Nybolig Bjørn og Ankersen
Når du ved, hvad det er, du søger i din kommende bolig, og når du har styr på din økonomi, kan du tage kontakt til Nybolig Bjørn og Ankersen. Her vil du få tilbudt gratis fremvisninger af boliger, som matcher din økonomi og dine behov.
Få tjekket boligens stand
Hvis du har forelsket dig i en bolig og overvejer at afgive et bud, kan du med fordel få en række rådgivere til at tjekke boligens stand. En byggesagkyndig kan gennemgå boligen, dens tilstandsrapport og energimærkerapport. En advokat kan desuden hjælpe dig med at gennemse de mange dokumenter, der er forbundet med købet. På den måde sikrer du dig, at du ikke underskriver noget, du ikke har lyst til.
Få handlen i hus
Hvis du vil købe et hus gennem Nybolig Bjørn og Ankersen, kan du kontakte selskabet og afgive dit bud enten ved at ringe eller sende en mail. Når sælger har godkendt dit bud, bliver der lavet en købsaftale. Boligen er din, når købsaftalen er godkendt og underskrevet af begge parter.
Hos Nybolig har de kombineret en køberrådgivning. Du kan læse mere om rådgivningspakken her.