Af Kristian Fredslund // Randers FC
Det bliver blandt andet til et gensyn med André Rømer i Randers FC's opstartsprogram, inden det igen går løs i Europa Conference League og 3F Superligaen.
Torsdag den 6. januar kl. 10.30 lyder startsignalet til Randers FC-spillerne første træning i 2022. Der venter efterfølgende spillerne fire testkampe hjemme i Danmark og tre på træningslejren i Tyrkiet
Hjemme i det danske står den på to kampe mod 1. divisionsholdene Hobro IK og AC Horsens. Senere på måneden får vi besøg af Lasse Berg Johnsens tidligere klub Raufoss, mens det bliver til et gensyn med André Rømer sidst på måneden, da svenske Elfsborg kommer til Randers.
Fredag 14. januar klokken 12.00 på udebane mod Hobro IK
Fredag 21. januar klokken 14.00 på udebane mod AC Horsens
Tirsdag 25. januar klokken 14.00 hjemme mod Raufoss
Fredag 28. januar klokken 12.00 hjemme mod Elfsborg
Som det ser ud nu, skal Randers FC-spillerne på februar måneds træningslejr i tyrkiske Belek møde FC Oleksandriya fra Ukraine, Dinamo Tbilisi fra Georgien og FC Arsenal Tula fra Rusland. Det er dog ikke endeligt bekræftet endnu.
Forårssæsonen starter med Conference League på udebane mod Leicester City torsdag 17. februar, hvorefter 3F Superligaen starter mandag den 21. februar kl. 19.00 mod Viborg FF på Cepheus Park Randers.
Læs mere om Randers FC her.