På en solrig eftermiddag på Kristrup Stadion lykkedes det hjemmeholdet, Kristrup Boldklub at sikre sig oprykning efter deres sejr på 2-0 over udeholdet, VH Fodbold.
Assistenttræner for Kristrup, Mark Køhlert, var tydeligt lettet og stolt efter kampen, da holdet endelig havde opnået deres klare målsætning om at rykke op.
“Reaktionen efter kampen var kæmpe lettelse, glæde og stolthed! Drengene havde endelig opnået vores klare målsætning om at rykke op, for mange af spillerne og undertegnede selv har vi kæmpet med det de sidste sæsoner og nu lykkedes det endeligt!”
Køhlert fremhævede holdets målmand for en fantastisk præstation, men understregede samtidig, at hele holdet havde spillet en afgørende rolle i sejren.
“Vi var bare mere skarpe i begge felter end modstanderen. Vores målmand stod en vanvittig kamp og var medvirkende til vi holdte 0 i denne topkamp om oprykning. Vores målmand fortjener en kæmpe ros! Men hele holdet skal have ros for alle 14 kampe i sæsonen. Det er mega fedt at opleve denne oprykning med drengene.”
Kampens resultat:
2-0
til
Kristrup Boldklub
Række: Herrer Serie 4