Røveri i Randers: 27-årig mand truet med kniv

dato

I lørdags omkring kl. 14.15 blev en 27-årig mand udsat for et røveri, mens han gik på Fabersvej i Randers efter en løbetur. To ukendte mænd antastede ham på fortovet og påstod, at han skyldte dem penge. Ved brug af tvang og trusler med en kniv tvang de to mænd den 27-årige til at tage dem med til sin privatadresse for at hente et dankort og hæve penge.

Den 27-årige mand formåede dog at slippe væk og alarmere politiet. En patrulje ankom hurtigt til stedet og anholdt to mænd på henholdsvis 21 og 25 år. Under anholdelsen fandt betjentene en kniv og en peberspray på den 25-årige, samt endnu en kniv på den 21-årige.

Den 21-årige blev sigtet for røveri og overtrædelse af knivloven, mens den 25-årige blev sigtet for røveri, overtrædelse af knivloven og våbenloven.

Kilde: Østjyllands Politi

Seneste på facebook