Søndag kl. 11:00 var scenen sat på Kristrup Stadion, da RK07-drengene sendte Randers Freja hjem med et 5-0-nederlag.
Derfor var det også en glad og tilfreds RK07-træner, der udtalte sig til VORES Randers efter kampen.
“Sikker sejr, der faktisk kunne have været større, hvis det ikke var for udeholdets dygtige målmand,” fortæller Jakob Pilgaard, og uddyber, hvad der lykkes:
“Det meste fungerede. Stærk defensiv, der stod godt, og samtidig gode til at starte opspil. Og i perioder får vi virkelig vores kombinationer i gang, hvilket ofte medfører gode chancer.”
I den sikre 5-0-sejr, varr der alligevel nogen, der præsterede ekstra iøjnefaldende, hvis man spørger Jakob Pilgaard.
“Målmand Julius for en vigtig redning af en friløber ved 1-0, og generelt forsvaret også. Tobias laver to mål, så han er også svær at komme udenom. De to bedste var dog nok Jeppe og Chris, der begge leverede fornemt gennem hele kampen.”
På søndag den 28. august skal RK07 møde Frederikshavn fI. Kampen fløjtes i gang klokken 13:00 på Park Empire.
Kampens resultat:
5-0
til
RK07
Række: U16 Drenge Liga 2
12' | 1-0 | Mads Fanggård |
40' | 2-0 | Emil Ibsen |
46' | 3-0 | Tobias Linderoth |
47' | 4-0 | Tobias Linderoth |
68' | 5-0 | Jeppe Duun |