BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi opslår hermed to 1-årige uklassificeret stilling som reservelæge på Medicinsk Afdeling, med primær tilknytning til det kardiologiske team.
Stilingen er med start 01.03.24 eller efter aftale.
Lægen skal primært arbejde inden for det kardiologiske felt, herunder i bagvagtsfunktion.
Du skal derfor selvstændigt kunne ekkokardiografere og have erfaring med håndtering af akutte kardiologiske problemstillinger. Du vil samtidig have mulighed for at udbygge kompetencer i forhold til din individuelle profil og vil få tilknyttet mentor mhp. dette.
Den kardiologiske lægegruppe består af 8 speciallæger samt 3 HU læger og 3 uklass. reservelæger.
Det kardiologiske team består af et kardiologisk-medicinsk sengeafsnit med 20 senge og ambulant funktion. I sengeafsnittet arbejder man i stuegangsteam med 3 læger. De ambulante funktioner er organiseret i hjerteklinikken.
Den akutte kardiologiske funktion varetages i dagtiden i Akut Hjerteklinik hvor der modtages patienter med akutte kardiologiske problemer.
Vagten er to delt tilstedeværelsesvagt. Der er desuden en kardiologisk speciallæge i kardiologisk beredskabsvagt. Det øvrige medicinske vagthold består af en medicinsk bagvagt også i to holds skift og to mellemvagter indtil kl. 20 hvorefter der er 1 mellemvagt resten af natten.
Der er desuden alle dage en medicinsk speciallæge indtil kl. 22 der ser medicinske patienter i akutafdelingen. Det akutte arbejde organiseres i samarbejde med akutafdelingen.
I dagtid hverdage er mange indlæggelser konverteret til ambulante besøg i Akut Hjerteklinik, hvor bagvagten er med i opgaveløsningen.
Kendetegn ved Medicinsk afdeling
Medicinsk Afdeling kan tilbyde gode arbejdsforhold med mulighed for faglig udfordring og udvikling. Afdelingen har funktioner inden for alle områder af de interne medicinske specialer. Der er 80 sengepladser fordelt på 3 sengeafsnit samt dialyseafsnit. Afdelingen har et højt fagligt ambitionsniveau og en aktiv indstilling til indførelse af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder. Der er gode muligheder for udvikling af din individuelle profil.
Afdelingen er herudover kendetegnet ved
- faglig kvalitet og uddannelse prioriteres højt
- medarbejderne er engagerede og har høj faglig kompetence
- et godt arbejdsklima, hvor humor er en vigtig del
- tværfaglighed har særlig fokus
- det gode patientforløb som udgangspunkt for planlægning og organisering
- gode samarbejdsrelationer internt og eksternt vægtes højt
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger. En forudsætning for ansættelse ved hospitalet er, at der gives samtykke til indhentelse af børneattest.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Pernille Sarto 78 42 16 01, mail: persar@rm.dk eller ledende overlæge Bo Løfgren.
Ansøgningsfrist: 29/12-2023
Samtaler: efter aftale
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958224