BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med rengøring på højt kvalitetsniveau, så er du måske den nye medarbejder, vi står og mangler i Ejendomsservice, Rengøring og Interne Service.
Rengøring & Intern Service er en sektion under Ejendomsservice hørende til Randers Kommune. Vi beskæftiger os med rengøring og service på et højt kvalitetsniveau. Hos Ejendomsservice forvalter vi kommunens bygninger med et mål om at sikre høj kvalitet. Ejendomsservice har i alt ca. 300 ansatte fordelt på tre sektioner.
I Ejendomsservice, Rengøring og Interne Service arbejder vi meget med uddannelse/efteruddannelse af vores medarbejdere.
Vi har 1 ledig stilling.
Kombineret stilling som rengøringstekniker/-assistent med tjenestested ved
- Børnehuset Lindehuset, Slyngborggade - 15 timer pr. uge
- Læringscentret, Slyngborggade - 6 timer pr. uge
- Støttecentret, Sjællandsgade 4 - ½ time pr. uge
Det er vigtigt, at du er tålmodig, kan rumme personer fra andre kulturer, har gode samarbejdsevner og er god til at kommunikere med forskellige mennesker.
I Lindehuset skal du varetage rengøring af lokalerne til 2 børnehave grupper og 2 vuggestue grupper.
I Læringscentret skal du varetage rengøring af kontor- og undervisningslokaler samt fællesarealer.
I Støttecentret skal du varetage rengøring af kontor og toilet.
Arbejdet kræver, at du selv kan strukturere de daglige opgaver.
Stillingen er på 21,5 timer pr. uge.
Arbejdstid
- Mandag, onsdag og torsdag: kl. 04.00-09.00 (Læringscentret og Lindehuset)
- Tirsdag og fredag: kl. 04.00-07.00 (Lindehuset)
- Fredag: kl. 07.00-07.30 (Støttecentret)
Stillingen er en 52 ugers ansættelse.
Vi forventer, at du
- Har erfaring med rengøring
- Er kvalitetsbevidst og serviceminded
- Kan bevare overblikket
- Er ansvarsbevidst, fleksibel og giver en ekstra hånd, når det er nødvendigt
- Har gode samarbejdsevner
- Er robust og stabil
- Behersker dansk i både skrift og tale
Vi kan tilbyde
- Grundig instruktion og oplæring
- Gode kollegaer
- Ordnede forhold
- Et godt arbejdsmiljø
- Rengøringsteknikeruddannelsen
- Fri hver weekend og helligdage
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Kan indhentes hos rengøringsleder Tenna Juul Olesen på telefon 61 12 00 45 på hverdage kl. 9.00-12.00.
Ansøgningsfrist
Har ovenstående vakt din interesse, så send din ansøgning med CV elektronisk via vores ansøgningssystem senest den 29. april 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 7. maj 2024 mellem kl. 09.00-12.00.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-22 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Rengøring-Distrikt Nord, Laksetorvet, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028993