Går du rundt med en lille husejer-drøm i maven og er 2021 året, hvor den skal realiseres? I så fald skal du læse med her!
Første kvartal af 2021 fremviser boligpriser af en kaliber, der ikke er set i Randers Kommune siden finanskrisen.
Når vi kigger på kvadratmeterpriserne på parcel- og rækkehuse i kommunen, skal vi skal helt tilbage til 2008 og finanskrise-tiderne, for at finde priser i den størrelsesorden.
Dog var priserne i sidste kvartal af 2020 også i den skala, hvor prisen lød på 10.838 kroner pr. kvadratmeter.
Udviklingen i kvadratmeterprisen for parcel- og rækkehuse i Randers Kommune:
- 1. kvartal 2021: 10.740 kroner
- 1. kvartal 2008: 11.237 kroner
De første måneder af 2021 i Randers Kommune har haft et imponerende højt antal bolighandler og vi skal helt tilbage til midten af 90’erne for at finde et kvartal med flere handler.
Tallene vidner om et livligt randrusiansk boligmarked, hvor både salgene og priserne er i top. Udviklingen i antal handler med parcel-og rækkehuse i Randers Kommune ser således ud:
- 1. kvartal 2021: 279 handler
- 3. kvartal 1996: 282 handler