Rejsegilde på Koboltvej: Nye almene rækkehuse tager form i Over Hornbæk

Foto: RandersBolig. Rejsegilde, Over Hornbæk.
dato

Torsdag den 15. maj blev der afholdt rejsegilde på Koboltvej i Over Hornbæk, hvor Randers Boligforening af 1940 er i fuld gang med at opføre 14 nye almene rækkehuse.

I forårssol og med varme pølser på grillen blev håndværkere, samarbejdspartnere, medarbejdere og boligsøgende budt velkommen for at markere, at byggeriet nu har nået en vigtig milepæl.

Det er Randers Boligforening af 1940, der står bag byggeriet, mens administrationen varetages af RandersBolig.

Rejsegilde, Over Hornbæ. - Foto: RandersBolig

– Det her rejsegilde er både en tak til håndværkerne for det flotte arbejde og en fejring af, at vi er godt på vej mod færdiggørelsen, sagde formand for boligforeningen, Jan Guldmann, i sin tale.

De nye rækkehuse opføres i ét plan og bliver hver især på 110 m² med fire værelser. Tre af boligerne blev åbnet i dagens anledning, så gæsterne kunne få et kig indenfor. Adresserne bliver Koboltvej 21A til 21R, og indflytning er planlagt til starten af 2026.

Rejsegilde, Over Hornbæk. - Foto: RandersBolig

– Vi glæder os til at blive en del af fællesskabet her i Hornbæk og til at byde nye beboere velkommen i moderne og prisvenlige hjem, sagde Jan Guldmann og tilføjede:

– Det er vores håb, at disse nye boliger kan være med til at styrke naboskabet og fællesskabet i området.

Byggeriet fortsætter hen over sommeren og efteråret. Ved årsskiftet forventes rækkehusene at stå klar til de nye lejere.

Rejsegilde, Over Hornbæk. - Foto: RandersBolig

Der er nu åbent for opskrivning til de nye rækkehuse via RandersBolig. Her vil nuværende beboere i boligforeningens øvrige afdelinger have førsteret til halvdelen af boligerne.

Se boligerne her og tilføj dem til dine boligønsker: Afdeling 64, Over Hornbæk

Kilde: RandersBolig
åbningstider

Mandag: 08.00-15.00
Tirsdag: 08.00-15.00
Onsdag: 08.00-15.00
Torsdag: 08.00-15.00
Fredag: 08.00-13.00
Lørdag: LUKKET
Søndag: LUKKET

Seneste på facebook