BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kom med på holdet i Specialområde Hjerneskade, hvor vi tager afsæt i nyeste viden på området og bliv en del af en spændende arbejdsplads i udvikling.
Svalevej består af 5 afdelinger med 34 pladser i alt, fordelt på 2 huse. Borgerne har alle en erhvervet hjerneskade og kognitive funktionsnedsættelser. Den ledige stilling er i Team 1-2. Her bor 10 borgere, der på forskellig vis har behov for pleje/omsorg samt hjælp til praktiske gøremål.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, eller mindre efter ønske, og med start hurtigst muligt.
Hos os vil du møde følgende:
- Spændende opgaver med mulighed for både faglig og personlig udvikling.
- En organisation, der vægter rummelighed, respekt, samarbejde, tværfaglighed, monofaglighed og udvikling.
- Engagerede og ansvarlige kollegaer, konsulenter og ledelse med bred erfaring inden for specialet.
- Intern fagpilotuddannelse i Neuropædagogik.
- Løbende faglig vejledning og supervision – planlagt i fast rul, men kan også etableres ved behov.
- Skiftende arbejdstider (dag/aften + helligdage) og weekendvagt enten hver 2., 3. eller 4. weekend. Dette er helt op til dig!
Vi forventer, at du:
- Har en stærk grundfaglighed, som du bringer i spil.
- Ønsker at hjælpe borgerne i deres hverdag – det kan være alt fra træning, relevante aktiviteter, plejeopgaver, sundhedsfaglige opgaver til pårørendekontakt.
- Har et ønske om at arbejde med borgere, som har betydelige fysiske og kognitive udfordringer.
- Kan skabe overblik og arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt med dine arbejdsopgaver.
- Er tydelig og nærværende i mødet med borgerne og ser mennesket bag de udfordringer, som borgerne kan have.
- Kan se vigtigheden af og har erfaring med at dokumentere din indsats. Vi arbejder i Sensum.
Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med borgeren i centrum. Vi søger derfor en social- og sundhedsassistent, som kan bidrage med de sundhedsfaglige kompetencer ind i samarbejdet med øvrige faggrupper.
Arbejdsopgaverne omfatter desuden:
- Arbejde med Sundhedsmodulet, herunder borgerens Sundhedsprofil.
- Deltagelse i det årlige medicintjek i samarbejde med borgerens egen læge.
- Bidrage til den årlige medicingennemgang.
- Bidrage til at afdække borgerens funktionsevne og støttebehov samt bidrage til den individuelle plan og statusmateriale.
Der vil løbende blive kaldt ind til samtale, og der ansættes snarest muligt. Opslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Lund Tel.: +45 3071 4475.
Svalevej er en del af Specialområde Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud og tre dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse. Du kan læse mere om Specialområdet Hjerneskade på www.soh.rm.dk
Stillingen skal søges online via regionens hjemmeside, Job i Region Midtjylland (midtjob.dk) Gå ind under stillingsopslaget og følg link til ansøgningsformular.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Svalevej 5 og 6, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/social-og-sundhedsassistent-til-specialomrade-hjerneskade-svalevej-i-assentoft/vt6azd/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907549