BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Oversygeplejerske til sengeafsnit A
Har du lyst til at være en del af en ny, dynamisk funktionsledelse?Er du sygeplejerske med ledererfaring og har du lyst og evne til at arbejde på et psykiatrisk sengeafsnit, kendetegnet ved en faglig professionel tilgang med stor vægt på dialog og medinddragelse, er det dig vi har brug for.
Stillingen er med tiltrædelse 1/12-2023 eller efter aftale.
Vi kan tilbyde en spændende hverdag med fokus på:
- fortsat udvikling af den sygeplejefaglige kvalitet
- patientsikkerhed, patienttilfredshed samt inddragelse af pårørende
- kvalitetsforbedring
- den attraktive arbejdsplads, med ambitioner om høj psykologisk tryghed og inddragelse af medarbejdergruppen
- den daglige drift, herunder personaleledelse og økonomi
- samarbejde og ligeværdighed i ledelsesteam
Vi søger dig, hvis du:
- er autoriseret sygeplejerske med psykiatrisk erfaring og gerne relevant lederuddannelse
- har en dynamisk og initiativrig tilgang til opgaverne med blik for optimal udnyttelse af de tildelte ressourcer
- har evnen til at sikre et godt tværfagligt samarbejde i afsnittet og i afdelingen som helhed
- er en tilgængelig leder med lyst og evne til at udvikle og inspirere en medarbejdergruppe med høj faglighed
- er anerkendende, lyttende og rummelig og ønsker at arbejde med at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne
Sammen med vores erfarne og dygtige psykolog udgør du funktionsledelsen i afsnittet. I har sammen ansvaret for at udvikle den faglige kvalitet på afdelingen og sikre et godt arbejdsmiljø. Der vil i stillingen være gode muligheder for personlig og faglig udvikling understøttet af bl.a. mentorordning.
Sengeafsnit A er et intensivt åben/skærmet sengeafsnit med plads til 14 patienter fra de 4 kommuner i optageområdet kommuner. Afsnittet modtager patienter med affektive, skizoaffektive lidelser, belastningsreaktioner, alkoholrelaterede lidelser og mental retardering.
På afsnittet arbejdes der helhedsorienteret, tværfagligt og med en høj grad af patient- og pårørendeinddragelse. Miljøterapien afspejler principperne fra Safeward. Der er stor fokus på skærmningsplaner og motion/bevægelse både i grupper og individuelt.
Personalegruppen er tværfagligt organiseret, bestående af læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, pædagoger, psykomotorisk terapeut, peer medarbejder. Det er dygtige medarbejdere der brænder for at gøre en forskel.
Afsnittet har desuden tilknyttet en motionspædagog og en socialrådgiver.
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst
Afdelingen er en del af Regionspsykiatrien Randers, der dækker Norddjurs, Syddjurs, Randers og Favrskov kommuner med et optageområde på ca. 225.000 borgere. Som oversygeplejerske vil du være en del af den samlede ledelsesgruppe og få indflydelse på den fortsatte udvikling af afdelingen.
Regionspsykiatrien Randers har i alt 50 sengepladser fordelt på 4 specialiserede afsnit samt 3 klinikker i henholdsvis Randers og Rønde.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/oversygeplejerske-til-sengeafsnit-a/jx42rf/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893950