RandersQ U18 tabte trods drømmestart

Foto: RandersQ U18 Kvinder // Morten Løbe Hyldgaard
Profilbillede
dato

RandersQ U18 kom flyvende ud til kampen, og var allerede foran 2-0 efter fem minutter, da BI/GVL/TSI kom på besøg. Dog endte det i et bittert nederlag, hvilket efterlod cheftræner, Morten Løbe Hyldgaard, skuffet:

"Jeg er skuffet, for vi var foran 2-0 efter 5 minutter, og vi kunne godt have vundet kampen."

Men træneren havde dog rosende ord til holdets målmand efter kampen:

"Vores målmand, Josefine Andersen, er egentlig kun U16-spiller, men hun er kommet ind på holdet med træsko på, hvilket er fedt!"

Stadig tro på overlevelse
Det ærgerlige nederlag medfører, ifølge Morten Løbe Hyldgaard, desværre, at det bliver sværere for RandersQ at holde fast i ambitionen om at spille med i LIGA 1 til foråret. 

Morten Løbe Hyldgaard er frustreret, fordi han kender spillernes kvaliteter. Trænerteamet har dog en enorm tiltro til pigerne og deres evner, og de tror på den matematiske mulighed for overlevelse.

Kampens resultat: Randers Q (U18-Piger) - BI/GVL/TSI 3-6

Kilde: Morten Løbe Hyldgaard, cheftræner

Seneste på facebook