Quickpoint Park Helsted Kunstgræsbane lagde græs til lørdagens opgør, da mandskabet fra Randers Q mødte Støvring IF i en sand styrkeprøve på hjemmebane.
Det lykkedes Randers Q at banke 2 mål i kassen, men alligevel måtte de desværre nøjes med det ene point. Cheftræner Morten Fensholdt forklarer:
Vi vidste det kunne blive svært, da vores Liga 3 skulle møde et godt etableret Liga 2 mandskab fra Støvring. Pigerne formåede at forhindre Støvring i at stikke af fra os og fik hevet en fortjent uafgjort hjem.
Kampen viste en jævnbyrdighed i mellem Randers Q og Støvring IF på dagen, hvilket giver plads til forbedringer ifølge Morten:
Vores fine pasningsspil når vi bygger op virkede til tider usikkert, der skal vi arbejde på at bevare roen også når vi møder hold der er stærkere end os.
Det uafgjorte resultat betyder, at Randers Q noterer ét enkelt point på kontoen i deres vinterturnering. Fra kampen fremhæver Fensholdt:
Maya scorer et fremragende frisparksmål, som Agnes for fremtvunget få meter uden for feltet. Agnes var i det hele taget kampens helt store oplevelse med skarpe driblinger på midt og angreb. Det er også Agnes der scorer til 2-2.
Randers Q spiller igen lørdag den 18. december, hvor de møder Hadsund/Terndrup (L3) på Hadsund Stadion med kickoff klokken 12:00.
Kampens resultat:
2-2
Række: U15 Piger Liga 2/3 - Vinterturnering