Randers Q var søndag draget til Nibe Stadion for at stjæle point. Efter en hård fight kunne Randers Q rejse hjem med en 0-3-sejr og de tre point.
Efter kampen fangede vi Randers Qs træner, Martin Christensen, der beretter om kampens forløb:
“Første turneringskamp, så vi var spændte på hvor vi var efter en lang sommerpause. Heldigvis viste vi fra start at vi bare fortsatte vores spil fra før sommerferien. Vi satte os på spillet, og havde flere skud udefra, men uden at blive rigtig farlige. Efter 11 min. kommer Sophia dog fri foran mål og sparker den sikkert ind."
"Vi fortsætter med at dominere spillet og har flere chancer, bl.a. et skud på overliggeren fra Julie F. Vi går til pause med en 1-0 føring. I anden halvleg fortsætter vi med at dominere, og vores forsvar lukker helt af i hele kampen. Efter 51 min kommer Julie KC fri foran mål, og sparker den sikkert ind. Da der mangler små 5 minutter lukker vi kampen med et flot mål udenfor feltet af Sofie."
Martin Christensen fremhæver, hvorfor de vinder kampen over Nibe/Skalborg:
“Vi fik spillet bolden godt rundt, og holdt et højt pres på modstanderne. Forsvaret lukker godt af og får samtidig ført bolden flot frem. En flot kamp af pigerne, som viste flot niveau og koncentration gennem hele kampen.”
Martin var glad for sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr.
“Alle spillerne spiller rigtig flot, men skal jeg nævne nogle så spiller Sophia en rigtig flot første halvleg. Derudover spiller Linette og Sofie en flot kamp indeni midten, og får brudt rigtig mange af deres opspil.”
På lørdag den 13. august skal Randers Q møde AaB. Kampen fløjtes i gang klokken 13:00 på Quickpoint Park Helsted Kunstgræsbane.
Kampens resultat:
0-3
til
Randers Q
Række: U15 Piger Liga 1 - Efterår 2022
11' | 0-1 | Sophia Nielsen |
51' | 0-2 | Julie K Christensen |
67' | 0-3 | Sofie Olsen |