Randers Qs U13-piger lagde en målrettet indsats for dagen ved søndagens opgør mod Viborg Q, da mandskabet besøgte Liseborgcentret. Det lykkes for træner, Søren Møller Jørgensen og co. at hente sejren med hjem til Randers Q.
Søren Møller knytter følgende ord til 1-3-resultatet:
“Super flot indsats af U13-pigerne, som formåede at overspille rækkens nummer 2, Viborg Q.”
“Kampen i dag var en holdindsats, hvor alle arbejdede stenhårdt og gav at alt hvad de kunne. I dagens kamp fik en af vores målmænd, Sofie Sloth, chancen fra start i angrebet. Denne chance greb hun med det samme, hvor hun hele tiden var en stor trussel for deres forsvar.”
Søren Møller var meget tilfreds med pigernes præstation.
“Pigerne formåede at holde sig til vores plan fra start til slut. Vi havde planlagt at ligge et højt pres på Viborg Q - især ved opspil fra målmanden. I store dele af 1 halvleg pressede vi Viborg Q højt oppe på banen, hvilket resulterede i flere store chancer. Igennem sæsonen har vi i flere kampe haft svært ved at komme frem til store chancer, men dette lykkes mange gange i dag."
Søren Møller Jørgensen beretter om kampen:
"Efter 12 minutter resulterede presset i et hovedstødsmål fra Sofie Sloth. Herefter sad vi godt på kampen, og efter 21 minutter sendte Chloe Kamper pigerne foran 2-0 på et flot skud uden for feltet. Kort inden halvleg reducerede Viborg Q til 1-2."
"I starten af anden halvleg startede Viborg Q stærkt dog uden at det medførte de store chancer. Randers Q fik overtaget igen og midten i anden halvleg scorede Elina Leal et flot mål efter flot opspil. Resten af kampen sad vi på kampen og sejren var ikke i fare på noget tidspunkt."
Dermed kunne Randers Q altså tage alle tre point med hjem til Randers, til stor fornøjelse for træneren.
"Fra start til slut var pigerne fuld fokuseret og det var en fornøjelse at se og høre, hvordan de hele tiden hjalp og guidede hinanden på banen.”
Den gode præstation betyder, at sejrherrerne fra Randers Q kan bygge videre på de gode takter indtil de møder Aalborg KFUM tirsdag den 17. maj. Der er kampstart på Ulvehøj Idrætscenter klokken 18:00.
Kampens resultat:
1-3
til
Randers Q
Række: U13 Piger Liga 1
12' | 0-1 | Sofie Sloth |
21' | 0-2 | Chloe Kamper |
29' | 1-2 | Ukendt |
47' | 1-3 | Elina Leal |