Randers NØ: To mænd sigtet efter narkofund

dato

Onsdag aften kl. 22.17 rykkede specialpatruljen i Randers ud til en adresse i Randers NØ efter et anonymt tip om salg af narkotika. På adressen, som tilhører en 57-årig mand, blev der foretaget en ransagning.

Under ransagningen fandt betjentene flere hundrede gram hash, noget amfetamin, MDMA, digitalvægte samt flere titusinder kroner i kontanter. Kontanterne blev beslaglagt, og den 57-årige mand blev sigtet.

Mens ransagningen stod på, ankom en 21-årig mand til adressen. Han blev visiteret og fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, som blev beslaglagt. Den 21-årige blev derefter sigtet for besiddelse af narko.

Kilde: Østjyllands Politi

Seneste på facebook