En 42-årig mand fra Randers fremstilles fredag kl. 11.30 i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Manden er sigtet for et seksuelt overgreb, der fandt sted i juni mod hans 9-årige datter på hans adresse i Randers.
Østjyllands Politi modtog anmeldelsen onsdag, og den indledende efterforskning førte til mandens anholdelse torsdag. Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret. Grundlovsforhøret afholdes i Aarhus, da Retten i Randers har en temadag.
Østjyllands Politi har ikke ønsket at oplyse yderligere detaljer i sagen.