BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
37 timer ugentlig – pr. 1. november 2023, eller snarest herefter
Om Børnehuset Mariendal
Børnehuset Mariendal er en selvejende daginstitution med driftsoverenskomst med Randers Kommune. Vi har fire grupper fordelt på vuggestue og børnehave og er normeret til 44 børnehavebørn og 28 vuggestuebørn, men med fleksibel normering. Vi er 18 faste voksne inklusive lederen samt vores madmor.
Vi arbejder ud fra et fælles pædagogisk grundlag med fokus på ICDP og DUÅ. Vi vægter faglighed højt og ønsker derfor ansøgere som er fagligt reflekterende og i fortsat pædagogisk udvikling.
Alle pædagoger vil i 2023/24 gennemgå uddannelse i NPU- ansøger skal derfor være indstillet på at deltage i uddannelsen sammen med det øvrige personale.
Vi arbejder med at give børnene en tryg start som fundament for vores videre arbejde med læring og trivsel. Et af vores fokusområder er ICDP-metoden, hvor vi arbejder målrettet med relationer og barnets ressourcer. Hele personalegruppen er uddannet i DUÅ, hvor vi efterfølgende kan give forældre vejledning og undervisning i DUÅ-metoder til gavn for både børn og forældre. Vi arbejder med sprog i hele institutionen og vægter natur og udeliv. Vores hverdag er en god blanding af voksenstyrede aktiviteter med udgangspunkt i læreplanstemaerne og børnenes initiativer og interesser. Vores fokus er kerneopgaven og den aktuelle børnegruppe. Desuden har institutionen Friluftsrådets Grønne Flag.
Dette vægter vi særligt
- At arbejde struktureret og målrettet både skriftligt og praktisk
- At skabe tydelig praksis, som også formidles til forældrene
- At vi har en positiv og åben kommunikation, hvor alle tager ansvar for, at den pædagogiske dialog lever, og at alle er åbne over for- og bidrager med sparring og feedback i professionelle læringsfællesskaber
- At det enkelte barn støttes i at nå længst muligt i sin udvikling og relationer.
Derfor søger vi en uddannet pædagog, som
- Har en høj faglighed både i skrift og praksis
- Brænder for natur og udeliv
- Ser samarbejde på stuen og på tværs af huset som en styrke
- Har erfaring med ICDP- eller lignende metodiske tilgange i det pædagogiske arbejde
- Er stærk i relationsarbejdet med børn og forældre
- Evner at arbejde inkluderende og ud fra forskellige pædagogiske tilgange
- Udstråler ro og nærvær og kan dele ud af dette i huset
- Evner at anskue glasset som halvt fuldt i stedet for halvt tomt.
- Er robust og kender egne grænser
Vi kan tilbyde
- En travl hverdag med mange forskellige udfordringer
- Engagerede forældre og en engageret personalegruppe
- Fantastiske børn
- Udvikling og uddannelse
- Indflydelse på huset udvikling
- Og meget mere, så du vil ikke komme til at kede dig.
Ansøgningsfrist
24. september 2023.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27 september.
Løn i henhold til gældende overenskomst, stillingerne er omfattet af ny løn.
Alle uanset køn og etnisk herkomst opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Randers Kommune, Bøsbrovej 72, Vorup, 8940 Randers SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/114396
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908578