BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i et job, hvor du er i berøring med mange facetter inden for Løn- og personaleadministration? Er du struktureret, talsikker og hjemmevant i overenskomster og arbejdstidsaftaler? Så har du nu muligheden for at blive en del af en afdeling, der er kendetegnet ved en engageret og faglig stærk afdeling, der sætter kvalitet og godt arbejdsmiljø højt på dagsordenen.
Jobbet
Som lønkonsulent bliver du en del af Løn- og Personale, der består af 19 medarbejdere, hvor du vil referere til lederen af Løn- og Personale.
Løn og Personale er en del af afdelingen Personale og HR, hvor vi i alt er 35 medarbejdere. Afdelingen er en del af den centrale stab, der understøtter alle kommunens forvaltninger. Du indgår i et tæt samarbejde med erfarne og dygtige kollegaer og får stor indflydelse på egne opgaver og ansvarsområder.
Vi tilbyder dig
Et spændende og udviklende job med mange forskellige arbejdsopgaver og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Der er rig mulighed for at sætte dit præg på eget arbejdsområde i en dagligdag med frihed under ansvar og stærk ledelsesopbakning.
Vi har en åben faglig dialog og løbende sparring med kollegaer på tværs af afdelingen. Der er afsat telefontid, plads til fordybelse i sværere opgaver. Vi holder fast ugentlige møder i afdelingen, hvor vi vender stort og småt indenfor vores fagområde.
Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til at have det sjovt med hinanden. Vi arbejder i et travlt miljø, hvor du vil få engagerede, hjælpsomme og dygtige kollegaer, der brænder for opgaverne. Du bliver en del af en afdeling med stor faglig bredde og erfaring, og hvor vi har respekt for hinandens synspunkter og faglighed.
Du får en udadvendt funktion med en stor kontaktflade, og med rig mulighed for sparring, videndeling og læring. Du bliver en del af Personale og HR, som er en central stabsfunktion, hvor vi har et tæt samarbejde med Jura-teamet og HR-teamet såvel fagligt som socialt.
Dine opgaver vil blandt andet være
Lønkonsulentopgaver, rådgivning og vejledning til vores decentrale ledere i forhold til overenskomster og arbejdstidsregelsæt p.t. primært på skoleområdet.
Dine faglige kvalifikationer
- Du har stor erfaring med offentlig lønadministration.
- Du har bred erfaring med SD-løn, som lønkonsulent.
- Du har arbejdet med komplekse opgaver og udredning af faglige lønsager
- Du har i bred erfaring med overenskomster og arbejdstidsaftaler, herunder rådgivning/vejledning og fortolkning af disse overenskomster og aftaler
- Du har erfaring med at formidle svær viden på et forståeligt niveau både mundtligt og skriftligt
- Du er vant til at lave udtræk og rapporter fra SD, og har bred forståelse for rapportdannelse.
- Du er dygtig til Excel
- Du er en teamplayer
- Du er struktureret og omhyggelig i din tilgang til opgaver.
- Du kan skabe overblik og prioritere opgaverne i forhold til deadlines.
- Du har en positiv indstilling og forstår vigtigheden af at yde god service.
- Du går op i at have gode relationer til dine kollegaer og dine samarbejdspartnere.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder Ulla Kronborg på telefon 30 34 22 21
Du kan læse mere om Randers Kommune på vores hjemmeside www.randers.dk
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. november 2023.
Der kan efter aftale være mulighed for et lavere timetal.
Der afholdes samtaler mandag den 18. september 2023. For kandidater, der går videre, vil der blive lavet en personprofil. Der vil være tilbagemelding på personprofilen torsdag den 21. september 2023.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV senest den 14. september 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Randers Kommune, Laksetorvet, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/113833
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899960