Randers Kommune: Administrativ stilling til til ledelsesunderstøttelse og HR-opgaver – Ydelseskontoret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye administrative medarbejder på Ydelseskontoret?

Ydelseskontoret i Randers kommune søger en ny kollega til administrative opgaver og ledelsesunderstøttelse. Har du et stærkt administrativt gen og kan arbejde selvstændigt med en god fornemmelse for at tage det vigtigste først, så er dette stillingen, du skal søge.

Vores nuværende administrative medarbejder overgår i løbet af efteråret til andre spændende opgaver i forvaltningen, og vi søger derfor en ny medarbejder til denne stilling. Opgaven består i forskellige former for ledelsesunderstøttelse, personaleadministrative opgaver, mødereferater, understøttelse af udviklingsprocesser, m.v. Du vil have dit eget opgaveområde, men opgaven løses i tæt dialog med afdelingens ledelse.

Ydelseskontoret er en central afdeling i Randers Kommunes Arbejdsmarkedsafdeling, og sørger for udbetaling af forsørgelsesydelser til rette tid. Vi er meget bevidste om, at vi har stor betydning for mange borgernes hverdag, da vi sikrer deres økonomiske fundament, og vi tager vores arbejde meget alvorligt. Vi har fokus på at sikre korrekte udbetalinger til tiden og på den gode borgerbetjening.

Vi er 49 medarbejdere i afdelingen. Vi arbejder i teams som udbetaler og administrerer diverse ydelser. Vores faglige konsulenter sørger for at holde sagsbehandlerne ajour om relevant, gældende lovgivning ligesom vurdering af sanktioner er en del af kontorets specialteams. Din opgave bliver fortsat at sikre ro til kerneopgaven hos medarbejdere ved, sammen med ledelsen, at have styr på alle de andre detaljer i driften af vores afdeling.

Ydelseskontoret i Randers Kommune har været igennem en periode med mange forandringer, men er opgavemæssigt og trivselsmæssigt ved at lande på benene igen. Vores administrative medarbejder er i den sammenhæng en vigtig brik, da du hjælper os med at finde svar på mange spørgsmål og aflaster ledelsen i hverdagen. Du vil komme til at arbejde i en afdeling med gode kollegaer i en spændende og travl hverdag. Vi har en rummelig arbejdsplads, der lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og humor.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Administrativ understøttelse af forskellige mødefora, herunder referatskrivning
  • Understøttelse af afdelingens ledelse, bl.a. i form af mødeplanlægning og HR-opgaver
  • Indberetninger i SD-løn, herunder opsamling på medarbejdernes sygefravær, ferieafholdelse, barsel, m.v. – i dialog med kommunens centrale personaleadministration
  • Kontering og behandling af fakturaer i KMD Opus
  • Administrativ bistand til ledelsestilsyn
  • Understøttelse af afdelingens drift, bl.a. i form af udarbejdelse og ajourføring af feriekalender, telefonlister og øvrige ad hoc opgaver
  • Opdatering af arbejdsgange, enten i effektiviseringsøjemed eller på grund af ny lovgivning

Vi forventer, at du
  • Har en administrativ uddannelse, gerne indenfor det offentlige
  • Er ansvarsbevidst, engageret og initiativrig
  • Er servicemindet og er på forkant med opgaverne
  • Har et stort overblik og kan jonglere mellem flere opgaver uden at miste overblikket
  • Er struktureret, omhyggelig og arbejder selvstændigt
  • Behersker Microsoft Office-pakken og er god til at sætte dig ind i brugen af nye it-systemer
  • Evner at samarbejde på tværs
  • Er stabil og loyal og har øje for detaljen, samtidig med du skal kunne se det store billede
  • Er en kollega, som bidrager til trivslen og det gode samarbejde.

Det er en klar fordel, hvis du har
  • Kendskab til det kommunale system, herunder personaleområdet og SD-Løn, samt betaling af regninger i KMD Opus
  • Generelt kendskab til arbejdsmarkedsområdet, herunder en forståelse for Ydelseskontorets rolle

Fakta
  • Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt og senest den 1. november 2023.
  • Ugentligt timetal: 37
  • Løn i henhold til gældende overenskomsts vilkår

Ansøgningsfrist og samtaler
  • Stillingen skal søges elektronisk og din ansøgning være os i hænde senest torsdag den 21. september 2023.
  • Der skal vedlægges oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse.
  • Samtaler afholdes af to omgange mandag den 25. september og torsdag den 28. september 2023.

Har du spørgsmål
til stillingen kan du kontakte konstitueret afdelingsleder Birgitte Guldberg på telefon 89 15 17 00.

Alle uanset køn, alder, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Regimentvej 1, 1, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/114190

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905552

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook