Under årets Randers Festuge inviterer Operaen Randers til en unik oplevelse med fem byvandringer, som alle afsluttes med en fælles frokost akkompagneret af live musik på Kirketorvet.
Deltagerne kan vælge mellem forskellige ruter, bl.a. galleri-vandring med Randers Kunstforening og en historisk byvandring med Museum Østjylland. Efter vandringerne samles alle til en frokost med musik af Jacob Venndt og band.
Arrangementet finder sted på sidste fredag under festugen, og billetter koster 150 kroner, hvilket inkluderer både vandring, frokost og koncert. Alle ture begynder og slutter ved Kirketorvet.