Mandag kl. 09.20 fik en 33-årig mand i Randers C besøg af betjente fra Østjyllands Politi. Politiet havde modtaget et tip om narkotika på adressen, hvilket førte til, at betjentene skaffede sig adgang til mandens hjem for at foretage en ransagning.
Under ransagningen fandt betjentene amfetamin i fryseren samt salgsposer og en digitalvægt andre steder i lejligheden. Derudover blev en kniv og en peberspray fundet i boligen.
Den 33-årige mand blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg samt for overtrædelse af både knivloven og våbenloven. Både de fundne våben og stoffer blev beslaglagt med henblik på konfiskation.