Randers Arena: Ældretræf, kammermusik og kage

Foto: Stock Photo. Eftermiddagen kommer til at stå på boder, musik og oplæg for den ældre generation.
Profilbillede
dato

Onsdag d. 27. april kan alle i alderen 60+ få sig en på opleveren. Ældrerådet inviterer nemlig på flot kammermusik og oplæg efterfulgt af kaffe, kage og hyggelig socialt samvær.

Randers Kammerorkester har år efter år, koncert efter koncert formået at imponere og tryllebinde sine tilhørere – det bliver sikkert også tilfældet i april, når netop dette populære kammerorkester er på programmet.

Det er Ældrerådet i Randers, der byder på en hyggelig eftermiddag med både flot musik, oplæg og tid til nærvær.

Du behøver ikke være medlem for at deltage, men du skal til gengæld have nået den modne alder af 60+ år for at kunne deltage i arrangementet.

Hyggelig og informativ eftermiddag

Blandt eftermiddagens indslag er der, ud over musikalske toner, også oplæg med Peter Aaboe Sørensen. Dagen byder på forskellige stande, som Randers Kommune sætter op. Her vil der være både gode tilbud og nyttig information for ældre.

Denne oplevelse kan let føre flere med sig. Her kan du nemlig blive klogere på kommende tiltag og oplevelser gennem Ældrerådet.

Og så skal vi ikke glemme, at der er kaffe og kage og rigeligt med mulighed for hyggeligt socialt samvær.

Ældretræf finder sted i Randers Arena onsdag d. 27. april kl. 13.30-17.00. 

Arrangementet er gratis. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook