Østjyllands Politis specialpatrulje i Randers tog kontakt til en Snapchat-profil, der solgte kokain. Betjentene foregav at være interesserede i at købe stoffer og arrangerede et møde ved en adresse i Randers C omkring kl. 20.00.
Da den 28-årige mand ankom i sin bil for at overdrage stofferne, stod civilklædte betjente klar på stedet. Betjentene gav sig til kende, og med hjælp fra nogle kolleger blev manden anholdt.
Den 28-årige havde en mindre mængde kokain på sig og blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.