BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre børn og unges muligheder for udvikling, trivsel og læring? Er du optaget af at skabe gode rammer for børns deltagelse i inkluderende læringsfælleskaber og sætte fokus på kompetenceudvikling af netværket? Er du i stand til at give praksisnær råd og vejledning til forældre og de professionelle rundt om børnene? Så kan Center for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Randers være din nye arbejdsplads.
Vi søger en psykolog til en fast stilling på 37 timer pr. uge. I stillingen indgår betjening af både det almene og det specialiserede skoleområde. Den faste stilling er med tiltrædelse pr. 1. september 2024.
Hvem er vi
PPR er en tværfaglig enhed, som hører under Familieområdet i Randers Kommune. Vi er tværfagligt organiseret i 3 geografiske områder, som har hver deres områdeleder. Områdelederen har det personalemæssige ansvar. De tværfaglige grupper består af psykologer, læsekonsulent, logopæder, fysioterapeuter samt fremskudte socialrådgivere. Derudover er der administrative medarbejdere, servicepersonale og en ledergruppe. De fleste medarbejdere har tilknyttet en faglig leder, som har ansvar for det monofaglige område og udvikling heraf.
Vi arbejder tæt sammen med andre faggrupper både i og uden for vores egen organisation og vægter det tværfaglige samarbejde højt i arbejdet omkring børn og unges trivsel, læring og udvikling. Du kan læse mere om os på PPR | Randers Kommune
Personalegruppen består af engagerede medarbejdere, der arbejder professionelt og udviklingsorienteret med kerneopgaven og har gode samarbejdsrelationer i dagtilbud/skoler. Samtidig vægtes den generelle trivsel i PPR højt, hvorfor vi prioriterer forskellige tværfaglige arrangementer og interne traditioner.
Vi søger en engageret psykolog med erfaring og viden indenfor PPR-området, som
- Har interesse i at arbejde med børns netværk indenfor skoleområdet
- Har viden og erfaring omkring børn med særlige udfordringer
- Har fokus på praksisnær råd og vejledning
- Har blik for kompetenceudvikling af personalet (pædagoger og lærere)
- Kan iværksætte og varetage supervisionsforløb, aktionslæringsforløb og lign.
- Har viden og færdigheder i forhold til proceskonsultation
- Kan formidle pædagogisk psykologisk viden i både skrift og tale
- Besidder psykologfaglige kompetencer i forhold til udarbejdelse af pædagogiske psykologiske vurderinger, herunder testning af børn og unge, observationer m.m.
- Formår at skabe god kontakt til såvel børn som forældre og personale
- Har gode samarbejdsevner og værdsætter tværfaglighed
- Vil medvirke til at fremme børns deltagelse i læringsfællesskaber bl.a. gennem brug af aktionslæringsforløb samt råd og vejledning til personale og forældre
- Arbejder konsultativ-pragmatisk. Med en anerkendende, undersøgende, systemisk og løsningsorienteret tilgang.
Vi tilbyder
Et anerkendende arbejdsmiljø præget af humor og en imødekommende omgangstone. Du får gode kollegaer samt mulighed for faglig udvikling, fast intern supervision og løbende kollegial sparring. Vi er en udviklingsorienteret og dynamisk arbejdsplads, hvor man arbejder selvstændigt på skoler og i dagtilbud. Hverdagen er varieret med mange forskellige og komplekse arbejdsopgaver, og der er god mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst og Ny Løn.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Iben Elise Hundahl, mobil 21 31 10 49.
Ansøgningsfrist og ansættelsesproces
Ansøgningen vedlagt relevant dokumentation for uddannelser, tidligere beskæftigelse og udtalelser sendes via Randers Kommunes elektroniske rekrutteringssystem senest den 29. april 2024.
Ansættelsessamtalerne finder sted mandag den 6. maj og tirsdag den 7. maj 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Pæd. Psykologisk Rådgivning, Gl Stationsvej, 8940 Randers SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031921