BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af et job hvor du har stor variation i dine opgaver? Brænder du for at sikre en produktion der kører på skinner og at produkterne ikke blot når ud til kunderne til tiden, men også i den absolut bedste kvalitet? Så det dig vi søger!
På vegne af Leca Danmark A/S, beliggende i Randers, søger Career | a JKS company en procesmedarbejder eller operatør, som vil indgå i vores i forvejen stærke team af dygtige medarbejdere som arbejder i skiftehold.
Om Jobbet
Som procesmedarbejder/operatør er er du med til at sikre, at produktionen kører optimalt både fra kontrolrummet og på gulvet. Her vil du i det daglige opleve en høj grad af selvstyring og et godt samarbejde. Du bliver en vigtig del af et team bestående af procesoperatører, hvor der arbejdes på fast rullende skiftehold (dag/aften/nat), med 4 kolleger på hver vagt. Da dine arbejdstider er fordelt på alle døgnets 24 timer, er det vigtigt, at du trives med dette.
Dine primære arbejdsopgaver:
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Betjening og overvågning af vores fremstillingsanlæg
- Dokumentation af produktionsforløb
- Prøveudtagning og proceskontrol
- Mindre vedligeholdelsesopgaver
- Overvågning af processer
- Rengøring
Faglige kompetencer:
I rollen som operatør, er det vigtigt du har overblik og struktur, samt udviser handlekraft når opgaverne kræver det. Du kommer gerne med en faglig baggrund eller erfaring som fx procesoperatør eller produktionsmedarbejder, det er dog ikke et krav.
Det er nemlig ikke din baggrund der er afgørende for din succes i jobbet. Vigtigst af alt er det, at du har hænderne skruet godt på og værdsætter godt kollegialt sammenhold og trivsel. Du besidder en mekanisk/teknisk forståelse og trives med at ”skrue”, hvis dette bliver nødvendigt, så du kan være med til at lokalisere problemet/udfordringerne for vores vedligeholdelsesafdeling.
Leca tilbyder:
I jobbet som procesmedarbejder/operatør får du muligheden for at blive en del af en virksomhed, med stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Leca gør alt hvad de kan for at skabe de bedste rammer og vilkår for deres medarbejdere, også selvom der er travlt. Leca tilbyder en god timeløn og tillæg efter gældende overenskomst, pension samt tand- og sundhedsforsikring.
Skal du med ombord hos Leca?
Hvis det lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning samt CV via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingen ned, så snart den er besat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Stine Thyregod Nielsen, på tlf. +45 61 63 07 04.
Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Career, Randersvej, 8940 Randers SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997585