BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du stå for produktionsplanlægningen på en af Danmarks mest højteknologiske betonelementfabrikker? - Så har vi jobbet til dig her i Confac
Velkommen til Confac
Hos Confac vil vi levere betonfacader i højeste kvalitet. Vi har skarpt fokus på at strukturere, systematisere og automatisere alle vores arbejdsprocesser, så produktivitet og kvalitet er i top.
Confac er en del af CRH Denmark A/S, der med sine ca. 1.600 engagerede medarbejdere, fordelt på 20 lokationer, er Danmarks største leverandør af betonelementer og systemløsninger.
Til vores fabrik i Randers søger vi lige nu en planlægger til at optimere og effektivisere støberækkefølgen i tæt samarbejde med produktion, logistik, tegnestue og projektledelse.
Jobbet
Jobbet kræver grundighed og overblik samt evnen til at håndtere en bred kontaktflade og kommunikere tydeligt til alle interessenter i organisationen.
Dine typiske arbejdsopgaver er:
- Vedligeholdelse og tilpasning af dagsplanlægning
- Vedligeholdelse og opdatering af grovplan (3 måneders tidshorisont)
- Videreudvikling af vores ERP-system
- Kontrol af dagsrapporter og bogføring i vores ERP-system
- Diverse ad hoc-opgaver
Du bliver selvfølgelig grundigt oplært i ovenstående.
Som planlægger ansættes du som funktionær i en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Vi tilbyder
Et job blandt flinke og erfarne kollegaer i en spændende virksomhed, hvor kommunikationen er præget af en fri, humoristisk og uformel tone.
På arbejdspladsen har du adgang til morgenmad og frokost i vores kantine, ligesom du også har mulighed for at holde konditionen ved lige i vores fitnesslokale.
Din profil
Vi søger dig der har en relevant teknisk baggrund og gerne erfaring med produktionsplanlægning fra en produktionsvirksomhed. Kendskab til betonbranchen er en fordel men ikke et krav.
Du kan arbejde selvstændigt, er nysgerrig og fremtræder troværdigt. Du værdsætter grundighed og slipper ikke opgaven, før du er i mål.
Ligeledes formår du med dit fokus og overblik, at håndtere en hverdag med flere samtidige projekter.
Samarbejde vægter du højt, og det falder dig naturligt at trække på den erfaring, der er i afdelingen.
Interesseret?
Finder du ovenstående interessant, så skynd dig at sende os din ansøgning på dansk, via nedenstående ansøgningsknap, senest den 21. januar 2024.
Vi forventer at afholde samtaler den 26. og 30. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
CRH Concrete A/S, Ribevej, 6650 Brørup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969827