BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Randers Kloster søger en ny pedel (teknisk serviceassistent)
Hvis det er dig, vi søger, så skal du sammen med vores øvrige pedeller have lyst til et job, hvor klosterets beboere, medarbejdere og ledelse har mange forventninger til dig:
- Du har hænderne rigtigt skruet på og kan klare mange af hverdagens praktiske opgaver selv.
- Du har flair for It-systemer og kan sammen med vores tekniske serviceleder servicere vores telefoni, kaldeanlæg og brandalarm
- Du har sans for og lyst til at være med til at bevare og videreudvikle klosterets smukke bygninger og udearealer
- Du trives med en hverdag, hvor du selv har mange bolde i luften, men også bliver mødt af mange ønsker, og hvor du derfor i samråd med din leder må kunne prioritere opgaverne i den rigtige rækkefølge
- Du er rummelig i forhold til beboere og kolleger, energisk og virkelysten, samarbejdsvillig og fleksibel og i besiddelse af godt humør og overskud
- Og så ser vi gerne, at du har en håndværksmæssig baggrund
Hvis du kan genkende dig selv i denne beskrivelse, så hører vi rigtig gerne fra dig.
Randers Kloster er en selvejende institution, der driver seniorboliger, ældreboliger og plejeboliger. Vi har ca. 115 beboere og 70 medarbejdere, skønne huse, dejlige haver og en smuk kirkegård.
Vil du vide mere om jobbet eller om klosteret, så kan du se på www.randerskloster.dk eller kontakte teknisk serviceleder Peter Truelsen på telefon 2962 5683 eller forstander Jesper Bjerre Jakobsen på telefon 2962 5684.
Stillingen er ledig til besættelse den 1. marts eller efter aftale. Den faste arbejdstid ligger på hverdage mellem kl. 7 og 15, men med mulighed for tilkald på andre tidspunkter. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgning vedlagt relevante bilag, herunder oplysninger om tidligere ansættelser og referencer sendes på mail til randers.kloster@randers.dk senest mandag den 22. januar kl. 12.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 25. januar fra kl. 10.00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
RANDERS KLOSTER, Blegdammen, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969543