Passioneret underviser til indskoling søges til Vestervangsskolen i Randers

dato

Vil du arbejde på en skole, som vægter værdierne faglighed, fællesskab, fremsyn og trivsel for alle højt? Motiveres du af at være med til at gøre en markant forskel? Brænder du for at levere den bedste undervisning og dele din entusiasme og viden med eleverne?

Hvis svaret er ja, er du måske den person, vi lige nu står og mangler.

Vestervangsskolen er Randers Kommunes største folkeskole med elever fra 0. – 9. klasse. Vi har tæt på 900 glade og engagerede elever, en deltagende og aktiv forældregruppe og rundt regnet 100 medarbejdere, for hvem imødekommenhed, ambitioner og faglig stolthed er kendetegnet. Vi råder over rigtig gode faciliteter, både hvad angår faglokaler og udeområder, som understøtter en alsidig tilgang til læring.

Hvorfor Vestervangsskolen er et godt sted at være:

  • Skolen er en positiv og harmonisk arbejdsplads i udvikling og forandring, hvor vi sammen skal blive dygtigere.
  • Vi tror på, at nyankomne til skolen kan bidrage positivt med deres viden og ballast.
  • Vi er imødekommende, fleksible og arbejdsomme.
  • Vi går til udfordringer med åbent sind og er løsningsfokuserede.
  • Vi vil, at eleverne trives og udvikler sig, og vi arbejder målrettet med at udvikle vores undervisning, så den ikke bare lever op til nutidens krav, men også til fremtidens forventninger.
  • Vi har et godt sammenhold, en uformel tone og en synlig ledelse, som er tæt på.
  • Vi giver plads til udvikling og løbende opkvalificering af vores pædagogiske og didaktiske tilgang.

Du skal arbejde hos os fordi:
  • Du er fagligt dygtig og brænder for at gøre eleverne klogere. Du elsker nysgerrighed og ikke mindst at tilfredsstille den og se det engagement, meningsfuld undervisning skaber hos eleverne.
  • Du brænder for at facilitere elevernes læring
  • Du har en inkluderende tankegang, er tydelig, rummelig og struktureret.
  • Du kan undervise i flere af følgende fag; matematik, dansk og billedkunst i indskolingen.
  • Du er rolig, robust og relationsstærk. Du ser vigtigheden af gode relationer til eleverne og kollegerne.
  • Du af og til tør og vil udfordre vore rammer, så vi sammen kan gøre det allerbedste for elever og forældre.
  • Du er positiv, har humor og lyst til at bidrage til det kollegiale sammenhold og til at gøre skolen til et godt sted at være, arbejde og trives.
  • Du kan mestre menneskers forskellighed og ser det som en ressource.

Dine opgaver på Vestervangsskolen vil være følgende:
  • Medaktør og retningssættende for skolens indskolings udvikling.
  • Undervisning i flere af følgende fag i indskolingen; matematik, dansk og billedkunst.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte pædagogfaglig leder Klaus Rasmussen på mobil 20 44 77 43 eller skoleleder Jakob Voldby på mobil 21 60 26 79.

Der er ansøgningsfrist den 5. oktober 2025
Samtaler forventes at blive afholdt den 8. oktober 2025.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vestervangsskolen, Nålemagervej, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/60c1ec2d-5106-4437-bd9f-c9fd750e4900

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet