Har du interesse for naturen og erfaring med pasning af store græssende dyr – og vil du være med til at varetage den praktiske drift af Naturstyrelsen Kronjyllands dyrehold? Så hører vi gerne fra dig!
Om os og opgaverne
Naturstyrelsen Kronjylland forvalter statens skove og naturarealer i fem midt- og østjyske kommuner med særlig fokus på natur og friluftsliv, herunder to naturnationalparker i henholdsvis Fussingø og Mols Bjerge. Derudover løser vi myndighedsopgaver inden for jagt- og vildtforvaltning samt gennemfører projekter inden for klima-/lavbund og vådområdeprojekter.
Vi søger en medarbejder, som kan forestå de daglige opgaver med pasning og tilsyn af vores eget dyrehold – som for nuværende består af kvæg, stude, heste og krondyr i henholdsvis områderne Fussingø og Mols Bjerge.
Dine primære opgave bliver tilsyn med dyrevelfærd og håndtering af opgaver i relation hertil. Hertil vil der være opgaver med løbende vedligehold og reparation af hegnslinjerne.
Arbejde med vores dyrehold betyder, at du vil blive en del af en vagtordning, hvor du skal føre tilsyn og være til rådighed uden for almindelig arbejdstid.
Vi tilbyder et job, hvor du til dagligt vil have en stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og tilbydes en stor grad af frihed under ansvar i opgaveløsningen. Du bliver en del af et udførende team på 12 medarbejdere, bestående af skov- og naturteknikere, dyrepassere og en landmand, der er tilknyttet en daglig arbejdsleder samt en personaleleder. Opgaver løses både selvstændigt og i samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer. Samarbejdet med kollegaer og samarbejdspartnere er vigtigt i vores hverdag.
Om dig
Du har en praktisk rettet uddannelse indenfor større græssende dyrehold som kvæg eller heste, som dyrepasser eller landmand. Måske har du en anden uddannelsesbaggrund, men er kvalificeret til stillingen i kraft af dine tidligere praktiske erfaringer med forvaltning af større græssende dyrehold og naturpleje.
Du er en person med en praktisk indgangsvinkel til opgaverne og trives i et job med varierende arbejdstider. Det betyder samtidig meget for os, at du er god til mennesker. Du skal have lyst og evner til at indgå i dialog med områdernes mange besøgende, når du møder dem på arealerne.
Vi skal bruge en medarbejder der:
- Er faglig dygtig og kan lide at arbejde med dyr.
- Kan kommunikere imødekommende og professionelt med de mange forskellige besøgende, du møder i jobbet.
- Selvstændigt kan styre og planlægge en travl hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver samvittighedsfuldt.
- Er i almindelig god fysisk form og kan indgå i varierende fysisk krævende arbejdsopgaver i alt slags vejr.
Du skal være indstillet på, at løse arbejdsopgaver på alle øvrige arealer under Naturstyrelsen Kronjylland, når der er behov herfor.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for Gartnere, dyrepassere, skov- og naturteknikere m.fl. og de hertil indgåede lokalaftaler.
Ansættelsesområdet er Naturstyrelsen Kronjylland.
Tjenestested er Naturstyrelsen Kronjylland, Vasevej 7, 8920 Randers NV.
Kørekort til personbil er en forudsætning for ansættelse.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer.
Forventet tiltrædelse den 1. november 2026.
Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte personaleskovfoged Morten Ravnholt på tlf. 91 32 95 15.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
2. september 2026.
Samtaler afholdes den 10. september 2026 hos Naturstyrelsen Kronjylland, Vasevej 7, 8920 Randers NV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Naturstyrelsen, Kronjylland, Vasevej , 8920 Randers NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/56c9f7cd-7128-485b-9b06-271acccea90a