BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for skole og SFO?
Hobrovejens Skole søger en pædagog til en fast stilling på fuld tid.
Har du lyst til at arbejde på en velfungerende byskole i Randers centrum?
Hobrovejens Skole er en folkeskole med elever fra 0.-6. klasse. Området er præget af stor diversitet, hvilket også har betydning for elevgrundlaget på skolen. Vi har ca. 500 elever og omkring 70 ansatte.
Vi er stærkt optagede af at skabe deltagelses- og læringsmuligheder for en bredt sammensat elevgruppe. Hos os arbejder børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger meget tæt sammen og har gensidigt behov for hinandens fagligheder for at lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber. Du vil derfor opleve, at der i mange af elevernes timer er to voksne til stede.
Vi er meget optaget af undervisningsdifferentiering, der giver ALLE vores elever de rette betingelser til at nå deres læringsmål. Vi tror på, at det netop er i elevernes oplevelse af mestring, der skabes lyst til og mulighed for at deltage i klassens faglige og sociale fællesskab.
Du bliver en del af indskolingen, der har et fagligt dygtigt lærer- og pædagogpersonale, som i tæt ligeværdigt samarbejde skaber gode og inspirerende læringsmiljøer til glæde for vores elever. Der er tilknyttet en fast klassepædagog til hver klasse i indskolingen. Vi arbejder både i klasse- og årgangsteam, hvor vi jævnligt mødes.
Vi søger en uddannet pædagog på 37 timer om ugen til en fast stilling til en af vores tre 1.klasser samt SFO om eftermiddagen.
Vi søger en pædagog, der
- værdsætter det pædagogiske arbejde med højt engagement
- kan arbejde med struktur og afvige fra denne, når det giver mening i mødet med barnet
- er tydelig i læringsrummet
- tager ansvar, initiativ og har overblik
- kan arbejde struktureret og er tydelig i kommunikationen med børn og forældre
- er stabil og kan tage både et selvstændigt og et kollektivt ansvar
- hurtigt kan skabe positive relationer til børn og forældre
Vi kan tilbyde
- en professionel tilgang til vores arbejde med børnene
- et professionelt læringsfællesskab, hvor der blandt personalet arbejdes i team
- kompetente kollegaer, der vil gøre en forskel
- en skole og SFO med en høj social kapital
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningsfrist
den 15. juni 2023 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. juni 2023.
Ansøgninger modtages kun elektronisk gennem Randers Kommunes hjemmeside og Jobnet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Randers Kommune, Gethersvej 36, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/111057
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843873