Vil du være med til at sætte tydelig retning, skabe høj pædagogisk kvalitet og sikre gode børnedage for alle børn – hver dag? Så er det dig, vi søger.
Dagtilbud Nordøst består af 8 børnehuse i den nordøstlige del af Randers Kommune - geografisk fra Randers Centralsygehus og ud langs Randers Fjord til bl.a. Havndal.
Vi søger 2 pædagogisk ledere til Børnehuset Rismøllen eller Børnehuset Himmeldalen.
Dagtilbud Nordøst står på et stærkt fagligt fundament med fokus på at skabe kvalitet i hverdagsrutiner, lege- og læringsmiljøer. Vi ved, at den vigtigste faktor for børns trivsel og udvikling er de nære samspil – mellem børn og voksne og børnene imellem. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe rammer for nærvær, relationer og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Ligesom man på global plan har en børnekonvention om børns rettigheder, har vi i Dagtilbud Nordøst også lavet vores egne børnerettigheder, hvor alle børn har ret til
- gode venskaber.
- inklusion og fællesskab.
- at blive mødt med glæde, nysgerrighed og tillid.
- anerkendende og nærværende voksne.
Om jobbet
Som pædagogisk leder vil du være med til at sætte retning og skabe rammerne for den pædagogiske praksis med afsæt i den styrkede læreplan samt Randers Kommunes fælles børne- og læringssyn.
Vi har aktuelt fokus på et fælles kompetenceudviklingsforløb på hele børneområdet i Randers. Forløbet har fokus på en fælles kvalitetsforståelse gennem pædagogfaglig ledelse og stærke børnefællesskaber. Vi søger derfor en leder, der kan styrke og videreudvikle den høje kvalitet i det pædagogiske arbejde.
Vi arbejder med ledelse tæt på. Det betyder, at du er nærværende i praksis – både i børnehøjde og i samarbejdet med medarbejderne bl.a. gennem sparring om løsning af kerneopgaven og den pædagogiske udvikling. Du er ligeledes tæt på forældresamarbejdet, både i hverdagen og i samarbejdet med forældrerådet.
Vi søger en pædagogisk leder, som kan
- sætte tydelig faglig retning og omsætte den til høj kvalitet i læringsmiljøerne.
- arbejde anerkendende og ressourceorienteret med børn og voksne.
- skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn.
- videns dele, reflektere og styrke pædagogiske processer.
- bidrage aktivt i ledelsesteamet og samarbejde på tværs af dagtilbuddet.
- kan skabe sammenhæng mellem teori og praksis.
- indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med forældre, medarbejdere og samarbejdspartnere
- arbejder tværfagligt med fokus på sammenhæng mellem dagtilbud, skole, familie og sundhed.
- bygger videre på det, der fungerer – og samtidig tør bringe nye idéer i spil.
Derudover forventer vi, at du
- er uddannet pædagog.
- har gennemført, er påbegyndt eller interesseret i at påbegynde en teoretisk lederuddannelse.
Vi tilbyder
- en fuldtidslederstilling i et dagtilbud med høje ambitioner for kvalitet.
- en engageret og fagligt stærk ledergruppe med fokus på sparring og udvikling.
- et dagtilbud med fokus på inkluderende læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Desuden er vi i gang med et fælles kompetenceudviklingsforløb med Tea Thyrre med fokus på:
Tilknytning, selvregulering og samspil – med den professionelles rolle og selvindsigt som omdrejningspunkt.
Forløbet kombinerer undervisning og aktionslæring, så ny viden omsættes til praksis i hverdagen. Du bliver en aktiv del af dette arbejde.
Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Børnehuset Himmeldalen her, og du kan læse om Børnehuset Rismøllen her.
Du kan ydermere læse nærmere om vores fælles værdigrundlag for alle ledere på dagtilbudsområdet, samt stillingsbeskrivelser her.
Desuden kan du med fordel læse nærmere om vores fælles børne- og læringssyn her. På siden finder du ligeledes to videoer, som forklarer nærmere om hvordan vi arbejder med strategierne for kvalitet og det fælles børne- og læringssyn.
Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte
- Dagtilbudschef Lars Lynghøj på mail lars.lynghoj@randers.dk / telefon 29 92 88 14, for en fortrolig og uforpligtende drøftelse af stillingen.
Send gerne SMS med navn og ønske om opringning - Dagtilbudsleder Bente Devantie Jensen på mail bente.devantie.jensen@randers.dk / telefon 30 71 51 42.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Det er en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid med tiltrædelse den 1. juli 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, samt reglerne om ny løndannelse.
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Vi afholder 2 samtalerunder. 1. samtale afholdes den 20. maj 2026 og 2. samtale afholdes den 28. maj 2026. For de kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der være blive lavet en personprofil, og en profiltilbagemelding vil finde sted den 26. maj 2026.
Har ovenstående vakt din interesse, så ser vi frem til at modtage din ansøgningen med CV, samt kopi af relevant dokumentation, såsom uddannelsesbevis mv.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer, samt straffe- og børneattest.
Ansøgningsfrist
10. maj 2026.
Tiltrædelse
1. juli 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dagtilbud Nordøst, Dronningborg Boulevard, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/aead9ddb-3da4-4e30-bdb8-c0c56180101b