En leder, der står stærkt i sit pædagogiske fundament
Da vores dygtige afdelingsleder har fået job som viceskoleleder, søger vi nu en ny pædagogisk afdelingsleder, der brænder for det pædagogiske arbejde i skolen – og som har lyst til at tage et tydeligt ansvar for at udvikle vores fælles praksis omkring undervisning, trivsel og deltagelsesmuligheder.
Vi står et godt sted. Et sted, hvor vi både skal fastholde det, der fungerer godt, og samtidig arbejde målrettet mod at blive én samlet skole med fælles værdier, traditioner og arbejdsgange på tværs af afdelinger. Derfor har vi brug for en leder, der står stærkt i sit pædagogiske fundament, og som med faglig tyngde, nysgerrighed og engagement har lyst til at gå forrest – både i udviklingen af skolens ressourceteam, AKT-arbejde og mellemform.
Det er en central opgave, hvor du bliver den primære leder og får mulighed for at sætte tydelige aftryk – både fagligt og organisatorisk. Samtidig vil du være skolens bindeled til PPR og andre relevante samarbejdspartnere.
Som pædagogisk afdelingsleder bliver du en del af en nyetableret ledelsesgruppe bestående af skoleleder, viceskoleleder og afdelingsleder for SFO. Vi sidder sammen på fælleskontor, fordi vi tror på, at ledelse bliver bedre, når den deles. Tonen er uformel, der er plads til grin og hverdagssnak – og samtidig stor opbakning til, at man kommer med idéer, stiller spørgsmål og indimellem forstyrrer den måde, vi gør tingene på. Sammen har vi et fælles ansvar for at udvikle en skole, hvor der er tydelig sammenhæng i hele barnets skoleliv.
Du får ledelsesansvar for en afdeling – enten indskoling eller mellemtrin – med ansvar for både medarbejdere og elever. Da ledelsesgruppen er ny, vil du også få reel medindflydelse på opgavefordeling og retning, og du vil være med til at forme både indholdet og rammerne for den pædagogiske ledelse på Assentoftskolen.
Ud over erfaring og kompetencer er det vigtigt for os:
Vi leder ikke bare efter en pædagogisk afdelingsleder. Vi leder efter den rigtige. En person, der kan se sig selv i vores skole og i den fælles retning, vi er i gang med at skabe – og som har lyst til at blive en del af et fællesskab, hvor vi tager både opgaven og hinanden alvorligt.
Hvis du kan mærke, at det her taler til dig, så glæder vi os meget til at høre fra dig.
Om Assentoftskolen
Assentoftskolen er et rart sted at være – for både børn og voksne. Vi lægger vægt på respekt for hinanden og for de rammer, vi er en del af, og vi arbejder hver dag for, at trivsel og faglighed går hånd i hånd. Vores udgangspunkt er, at børn altid gør deres bedste, og at det er de voksne, der har ansvaret for at skabe de rette betingelser for læring og deltagelse.
I de kommende år har vi et særligt fokus på, hvordan vi sikrer de bedste deltagelsesmuligheder for alle elever. Det gør vi blandt andet gennem arbejdet med sampraksis i to-voksentimer, en tydelig vejledningspraksis og et vedvarende fokus på læringsledelse tæt på undervisningen.
Vi er optaget af at skabe gode sammenhænge tryghed på alle klassetrin. For os hænger faglig udvikling, trivsel og stærke fællesskaber tæt sammen, og vi ser læring som et fælles ansvar mellem elever, forældre og medarbejdere. Assentoftskolen er kendetegnet ved høj faglighed og et tæt samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere, der bidrager til at løfte skolens kerneopgave.
Skolen er naturskønt beliggende i Randers SØ med let adgang til motortrafikvej og kun ca. 10 km fra Randers centrum. Assentoftskolen har omkring 640 elever, en stor SFO og juniorklub samt ca. 75 engagerede medarbejdere.
Se mere om skolen på vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist:
Den 13. januar 2026.
Første samtale: Forventes afholdt den 21. januar 2026 fra 14.30
Anden samtale: Forventes afholdt den 28. januar 2026 fra kl. 15.00
De kandidater, som går videre til anden samtale, vil forud for denne skulle besvare en online personlighedstest. Tilbagemelding sker mellem de to samtaler.
Ansættelsesforhold Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og lokal forhåndsaftale for afdelingsledere
For yderligere spørgsmål
Kontakt: Skoleleder Christian Møller mobilnummer 27 22 07 73 eller Viceskoleleder Tobias Møller møbilnummer 21 62 88 34.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Assentoftskolen, Skolevej, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/580e1979-d242-42cc-8791-0c60fd2e454e