BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Kombi søger 2 pædagoger på henholdsvis 30 og 32 timer til vores børnehavegrupper pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.
Vores børnehus ligger tæt ved både natur/skov, by og kulturtilbud. Vi ønsker at styrke børnehavens profil i retning af mere inddragelse og samspil i og med den natur, der omgiver os. Vi søger derfor pædagoger, som har lyst til at være medskaber af et fantastisk børnemiljø og børneliv, hvor udeliv har prioritet.
Vi er et kombineret børnehus med et skarpt øje på høj kvalitet i kerneopgaven. Vi værner om et sundt arbejdsfællesskab og samarbejde på tværs af vuggestue og børnehave og er optaget af et godt og sundt børneliv i et trygt og omsorgsfuldt miljø. Huset emmer af en god og energisk atmosfære med glade børn og voksne.
Fælles fokus for vores pædagogiske arbejde er, en nærværende og anerkendende pædagogisk tilgang, hvor samarbejdet organiseres omkring en struktureret hverdag og i et tæt samarbejde i børnehavegrupperne. Omdrejningspunktet for alt vores arbejde handler om børneperspektivet, da vi samarbejder om kerneopgaven, ved at skabe en tryg og omsorgsfuld hverdag for børnene.
Vi søger DIG, som kan skabe inkluderende fællesskaber, kan arbejde selvstændigt og struktureret, som kan lede børnegrupper og gå foran og tage ansvar, når fælles beslutninger skal føres ud i praksis.
Vi har fokus på pædagogers mulighed for forberedelse, fordi vi oplever, at det højner pædagogernes arbejdsglæde og den faglige kvalitet. Derfor vil denne del af det pædagogiske arbejde blive tilgodeset.
I Dagtilbud SØ har vi et fælles og ledelsesunderstøttet fokus i 2024 om at udvikle den neuropsykologiske forståelse og pædagogiske tilgang, med særligt fokus på legen og børnefællesskaberne, som den primære og meningsskabende virksomhed for barnet.
Har du interesse i en af pædagogstillingerne er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dorthe Sejr på telefon 40 89 29 20 og høre lidt mere om børnehuset.
Frist
12. juni 2024 og samtalerne finder sted den 17. juni 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Daginst. Kombi, Romalt Boulevard, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054279