Pædagog til Tjærbyvejens vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog med "smuk blomstrende have"

Er det dig, der ”låner dit nervesystem ud” til Thomas, så han kan finde ro i sit eget?
Er det dig, der er Magnes ”Alfred”?
Er det dig, der brænder for at "gøde og vande, så alle børns haver kan spire og gro"?
Er det dig, der lige sætter sig ned, og giver Olivia en krammer, når hun kommer til at savne sin mor?

-Så er det dig, vi mangler her hos os ??

Tjærbyvejens vuggestue er en lille selvejende institution beliggende i Randers NØ, Dronningborg.

Vi er normeret til 34 børn i alderen 0-2 år, som er fordelt på 3 stuer.

Da vi er en selvejende institution, deler vi ikke vores leder med andre institutioner. Lederen har også timer ude på stuerne, og har derfor en god fornemmelse af den pædagogiske praksis, samt arbejdsmiljøet i institutionen.

Du vil hos os få 13 dygtige, dedikerede og kompetente kolleger, samt en folk engagerede forældre og deres skønne børn.

Du skal kunne se dig selv i en lille institution, hvor vi alle har fokus på at skabe tryghed for det enkelte barn i tæt samarbejde med kolleger og forældre.

For os er nøgleordene relationer, tryghed og plads til den enkelte. Kvalitet og faglighed for både børn og voksne er vigtige elementer i vores hverdag, hvor det nogle gange går stærkt.

Vi er pt i gang med et forløb med NPRP/NPU, hvilket betyder, at denne tilgang fylder i vores hverdag. Derfor er det er fedt hvis du har kendskab til NPRP/NPU, men ikke et krav. Alle pædagoger får uddannelsen, og alle ansatte får et online videoforløb, hvilket du selvfølgelig bliver en del af.

Vi synes, at det er vigtigt, at du er nysgerrig på tilgangen, så vi alle kan arbejde udfra samme fundament.

Du brænder for at være deltagende og nærværende i børnenes trivsel og udvikling. Du kan lide at sætte lege i gang, lege med, og være karavanefører børnegruppen. Du kan lide både de lidt vilde tumlelege, konstruktionslegene, fordybelseslegene, turene udenfor på legepladsen eller i nærområdet uanset vejr og vind, dialogisk læsning, hyggestunderne og alt det derimellem.

Du har et fagligt fokus på kerneopgaven, som hos os betyder trivsel, udvikling, læring og de sociale relationer børnene imellem. Du har en inkluderende og anerkendende tilgang til både børn, forældre og kolleger. Et smil på læben og godt humør.

Det er vigtigt for os, at du kan reflektere over din egen praksis, stille nysgerrige spørgsmål og sparre med dine kolleger, omkring jeres pædagogiske praksis, fordi vi mener, at vi bliver dygtigst, når vi øver os sammen.

Vi samarbejder på kryds og tværs af huset, og derfor er det vigtigt, at du er fleksibel og omstillingsparat, hvis dagen byder på noget andet end planlagt.

Hvis du er blevet lidt nysgerrig, kan du læse mere om vores hverdag på vores hjemmeside ??

Vi kalder løbende ind til samtaler, og ansætter når vi finder det rette match.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tjærbyvejens Vuggestue, Tjærbyvej, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938153

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook