BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi prioriterer fagligt fællesskab højt
Dagtilbud Nordvest søger pr. 1. november eller hurtigst muligt, en pædagog til Stjernehuset med 37 timer ugentligt. Stillingen er til hele børnehuset.
Stjernehuset er et børnehus med 14 vuggestuebørn og 53 børnehavebørn samt en udegruppe, der kaldes "Stjerneskuddet", som ligger på Oust Møllevej 19. Den ene af børnehavegrupperne opholder sig i skuddet.
I Stjernehuset bliver du en del af et fagligt fællesskab, som vi prioriterer højt. Vi er nysgerrige på egen praksis, som vi deler for at blive klogere på egen og fælles udvikling. I Stjernehuset vil du opleve, at dine kolleger brænder for deres fag. Personalet tager afsæt i den aktuelle børnegruppe og tilrettelægger samt ser børn som ligeværdige medspillere. Børnene ved bedre end nogen andre, hvordan det pædagogiske arbejde virker i praksis. Børnenes perspektiver er derfor helt centrale som feedback til vores pædagogiske praksis.
Du kan læse mere om børnehuset på Dagtilbud Nordvests hjemmeside.
Den overordnede vision for Dagtilbud Nordvest er at sikre børns trivsel, udvikling, læring og dannelse med afsæt i legen, et ressourceorienteret børnesyn og barnets perspektiv. I dagtilbuddet tilrettelægges den pædagogiske praksis med afsæt i den aktuelle børnegruppe og vi forventer, at vores nye kollega er med til at kvalificere dette arbejde. I dagtilbuddet er forældresamarbejdet en ressource og vi vægter forældreinddragelse højt.
Du vil blive en del af en afdeling og et dagtilbud, der har fokus på kvalitet i den pædagogiske praksis med afsæt i et fagligt årshjul. Vi fokuserer på udvikling af den pædagogiske praksis gennem faglig sparring, refleksion over egen og fælles pædagogisk praksis samt kompetenceudvikling f.eks. i form af aktionslæringsforløb og temamøder.
Du skal som pædagog Stjernehuset kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere det pædagogiske arbejde med afsæt i systematik og målrettethed. Du formår at arbejde vidensbaseret med kerneopgaven. Du kan samtidig omsætte viden i praksis, reflektere over egen og fælles praksis og derefter omsætte refleksionen til ny kvalitativ handling.
I stedet for at skrive en klassisk motiveret ansøgning, vil vi bede dig om at vedhæfte dine svar på tre nedenstående spørgsmål.
- Hvordan vil du bringe din faglighed i spil i balance feltet mellem det at indgå i en allerede kendt pædagogisk praksis, men samtidig have lyst til naturligt at bidrage med nye og spændende vinkler i forhold til kerneopgaven?
- I den Pædagogiske Læreplan for Dagtilbud Nordvest skriver vi bl.a. at alle børn skal trives, udvikles og udfolde sig via forankringen i tre bærende værdier: Ressourcesyn, anerkendende relationer og inkluderende fællesskaber.
Hvordan vil du med afsæt i dine kompetencer og erfaringer gribe denne inklusionsopgave an? - Hvordan vil dine kommende kolleger opleve din faglighed på stuen, ved personalemøderne og når I sidder til pause?
Har ovennævnte vakt din interesse, så tjek eventuelt dagtilbuddets hjemmeside.
Du finder hjemmesiden her.
Har du spørgsmål,
er du meget velkommen til at henvende dig til pædagogisk leder Helle Cathrine Nielsen på mobil 21 22 88 43 eller dagtilbudsleder Rikke Futtrup på mobil 20 44 77 27.
Du er også meget velkommen til at aflægge vores institution et besøg, og spørge efter den pædagogiske leder.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt reglerne om ny løndannelse.
Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket på jobopslaget på www.randers.dk.
Ansøgningsfrist
Søndag den 22. oktober.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt torsdag den 26. oktober
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Daginstitution Stjernehuset, Enghøj Allé, 8920 Randers NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920111