Pædagog til Kristrup Vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagog til den selvejende institution Kristrup Vuggestue

Du har nu chancen for at blive en del personalet i en selvejende institution med høj faglighed, højt til loftet og med de rammer og muligheder, en selvejende institution giver.

Den selvejende institution Kristrup Vuggestue søger en uddannet pædagog til en fast stilling på 34 timer med tiltrædelse pr. 01.09.23 eller snarest derefter. Kristrup Vuggestue er normeret til 53 børn i alderen 0-3 år. Der er 2-3 pædagoger tilknyttet hver stue samt pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende eller PAU studerende. Vi har ledelse i eget hus og en bestyrelse, der engageret arbejder på at sikre de bedste rammer for vuggestuens børn.

Vi søger en pædagog, der har en anerkendende tilgang og menneskesyn. Det er vigtigt for os, at din faglighed er tydelig og matcher vores grundholdning for den pædagogiske praksis for de mindste børn. Vi søger en pædagog M/K, som vil være en bærende del af de mindre teams på stuerne og i det store fællesskab på tværs af stuerne. Du skal være rollemodel for de ikke-uddannede og du har mulighed for at få sparring og lære af de garvede pædagoger i huset. Det er ikke vigtigt, om du allerede har erfaring. Det er vigtigt, at du vil pædagogfaget, er nysgerrig og interesseret i hverdagen i en vuggestue og du kan se dig selv i en stilling som pædagog i en vuggestue.

Udover at sikre de basale behov, sikrer vi rammer og aktiviteter, der henvender sig til de 0-3 åriges behov for at undersøge, være nysgerrige, afprøve, erfare og danne relationer. Vi har blandt andet øje for barnets nærmeste udviklingszone, for det relationelle og for forældresamarbejdet. Vi vægter en høj grad af kommunikation i samarbejdet med barnets forældre, som vi forventer du er en aktiv del af. Vi har ladcykler, bålplads, en varieret legeplads og et godt nærmiljø. Vi har et samarbejde med vores nabo, som er et plejehjem. Vi arbejder med genbrug, med temaer og vi elsker sang og musik. Vi samarbejder på tværs af stuerne og har et godt samarbejde med to selvejende børnehaver, der ligger nær Kristrup Vuggestue.

Blandt dine kommende kolleger er der både mænd og kvinder, som er bredt repræsenteret i alder. Vi har plads til forskellighed, humor og vi vægter, at det gerne må være sjovt at gå på arbejde. Vi har tid til forberedelse og er gode til at sparre med hinanden. Vi har fokus på kommunikation i personalesamarbejdet og på at udvikle organisationskulturen.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 32 og du vil få direkte besked, sandsynligvis i uge 31, hvis du bliver indkaldt.

Løn ift. gældende overenskomst.

Hvis der er spørgsmål eller andet kan institutionsleder Anne Jakobsen kontaktes på 89 15 95 20 eller anne.vintersboelle@randers.dk. Grundet sommerferie træffes Anne ikke i uge 29-31. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Vennelystvej 60, 8960 Randers SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/112192

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862558

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet