BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er det dig vi mangler?
Stillingen er med ansættelse fra 20. februar 2024 og er en kombination af timer i vores indskoling og SFO.
Fra 1. marts til 1. august 2024 skal du være med til at starte vores førskole op. Stillingens primære funktioner er at være klassepædagog i en klasse, samt at være en del af årgangen i SFO-delen. På Vestervangsskolen tilstræber vi et ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Derfor skal du have lyst til og engagement i at få din klasse til at fungere socialt og fagligt i samarbejde med de øvrige klasseteam.
Du skal desuden være den, der sikrer en god overgang mellem skole og SFO for det enkelte barn.
Du skal have mod på at starte en førskole op, hvor du i samarbejde med det øvrige personale, skal sikre børn og forældre en tryg opstart på Vestervangsskolen. Du skal være med til at vi lever op til dagtilbudsloven om læreplanstemaer.
Vi søger en pædagog, der er relationsstærk og hurtigt kan skabe positive relationer til børn, forældre og kollegaer.
Du vil blive tilknyttet en gruppe med ca. 22 børn. Her vil du være den, der skal have børnene med op i 0. klasse og dermed er du det gennemgående personale for børnene.
Vi har gode erfaringer med at skabe førskole for vores børn og forældre.
Vi har et stærkt fundament at skabe førskolen ud fra. Vi har brug for dig, der brænder for at være medskaber af vores fantastiske førskole med en anerkendende tilgang og masser af godt humør.
Vestervangsskolen er en byskole i Randers NV med gode tilkørselsmuligheder fra E45 Skole. Vi er en stor skole med ca. 900 elever og 100 ansatte.
En god skolegang er altafgørende for et godt videre skole- og uddannelsesforløb, og dermed for de muligheder man får i voksen tilværelsen. Vi vil derfor bestræbe os på at skabe en tryg skolegang med udgangspunkt i skolens værdier: Faglighed, fællesskab og fremsyn, hvor alle skal blive så dygtige de kan både fagligt og socialt.
Hvorfor os
- Fordi skolen er en god arbejdsplads i udvikling og forandring
- Fordi vi er imødekommende, fleksible og arbejdsomme
- Fordi vi tager fat om udfordringer og er løsningsfokuseret
- Fordi vi vil, at Vestervangsskolen skal være en endnu bedre skole
- Fordi vi vil, at børnene trives og udvikler sig
Hvorfor dig
- Fordi du brænder for dit job, og smiler undervejs
- Fordi du er synlig og skaber gode samarbejdsrelationer internt som eksternt
- Fordi du har god pædagogisk indsigt, og gerne bidrager med holdbare løsningsforslag
- Fordi du tør være eftertænksom og i tvivl
- Fordi du kan være rolig og velovervejet - også når det ”blæser”
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte indskolings- og SFO leder Klaus Rasmussen på telefon 20 44 77 43
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Alle uanset køn, etnisk baggrund opfordres til at søge.
Ansøgningsfrist
19. januar 2024 og vi forventer at afholde samtaler den 24. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Vestervangsskolen SFO, Nålemagervej, 8920 Randers NV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968527