Pædagog til Børnehuset Skovdalen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Skovdalen søger en pædagog til vores nye børnehavegruppe på 34 timer

Børnehuset Skovdalen er i en rivende udvikling, og derfor søger vi en pædagog, som vil være med til, sammen med vores erfarne personaler, at starte 3 nye aldersintegrerede basisgrupper op.
Vi har i forvejen 2 etablerede grupper, og nu hvor den 3. stue skal åbne, har vi rystet posen, og fordelt voksen og børn på 3 nye grupper.
Disse 3 basisgrupper er aldersintegrerede med ca 20 børn i hver gruppe, men stuerne arbejder på tværs med aldersinddelte læringsgrupper, der målretter pædagogiske aktiviteter, læring og leg fra 9.00-10.30, 4-5 dage om ugen.

Fælles fokus for basisgrupperne er en nærværende og anerkendende pædagogisk tilgang, hvor samarbejdet organiseres omkring en struktureret hverdag med pædagogisk ledelse tæt på praksis.

Vi søger en pædagog, som er vild med udelivet, da vi er så heldige, at vi har vores helt egen Naturbus, som kan køre ud på opdagelser i hele Randers og opland. Vi kører ofte til Fussingø, Gerlev, Romalt Bakker, Månedalen osv.
Har du et kørekort til bus, er dette et plus, men ikke et krav.

Vi søger en kollega, som kan skabe inkluderende fællesskaber, arbejde selvstændigt og struktureret, kunne lede børnegrupper, kunne gå foran og tage ansvar, når fælles beslutninger skal føres ud i praksis.
Derudover, er børneperspektivet omdrejningspunktet for alt vores arbejde, da vi samarbejder om kerneopgaven, med at skabe en tryg og omsorgsfuld hverdag for børnene.

I Skovdalen har pædagogerne en times forberedelse om ugen, fordi vi oplever, at det højner pædagogernes arbejdsglæde og den faglige kvalitet.
Hvis du er interesseret i en 4 dages arbejdsuge, kan dette også blive en mulighed.

Yderligere oplysninger
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, og også gerne vil komme på besøg, så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ann Steiner på telefon 20 52 52 77. Vi vil meget gerne hilse på dig og vise hele vores dejlige hus frem.

Ønsker du yderligere oplysninger om Dagtilbud SØ, så er du velkommen til at besøge dagtilbuddets hjemmeside.

Der bliver afholdt samtaler på følgende datoer: 28. juni 2023 og 5. juli 2023. Reserver derfor tidspunktet mellem 9.00-12.00.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Høvejen 18, 8940 Randers SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/111576

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851964

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet