Pædagog søges til engageret team i Børnehuset Regnbuen, Randers

dato

Dagtilbud Nordvest søger pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter en pædagog til Børnehuset Regnbuen, til vores børnehave. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med fastlagt forberedelsestid hver uge, som tages ud af mødeplanen.

Som pædagog i Børnehuset Regnbuen bliver du en del af et fagligt fællesskab med fokus på det gode børneliv ude og inde. I Regnbuen arbejder vi ud fra en ressourceorienteret tilgang i relationen til det enkelte barn, dets familie og i fællesskabet. I Regnbuen har vi fokus på at alle børn trives, lærer og udvikles, ud fra deres nærmeste udviklingszone. Du bliver en del af en personalegruppe der arbejder udviklings-og løsningsorienteret og som ser udfordringer som en mulighed for at udvikle sig fagligt sammen. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, både afdelingsvis og på tværs af vuggestue og børnehave.

Vi søger en ny kollega, som står på et solidt fagligt fundament, kan handle selvstændigt og fagligt funderet, og som brænder for at arbejde med de 3-6 årige og den nære hverdagspædagogik. Vi søger en ny kollega, der kan indgå i et fagligt fællesskab med nysgerrighed og åbenhed, og som bidrager positivt til arbejdsmiljøet. Du vil blive 3. mand/kvinde på en stue med 20-23 skønne børn. I børnehaven har vi også en flyderfunktion på tværs af stuerne, og i Regnbuen hjælper vi altid hinanden på tværs af stuerne, når der opstår behov for det.

Som pædagog i Regnbuen skal du kunne tilrettelægge, gennemføre og evaluere det pædagogiske arbejde med afsæt i systematik og målrettethed. Du formår at arbejde vidensbaseret med kerneopgaven. Du kan samtidig omsætte viden i praksis, reflektere over egen og fælles praksis og derefter omsætte refleksionen til ny kvalitativ handling.

Du kan læse mere om Børnehuset Regnbuen på vores hjemmeside

Den overordnede vision for Dagtilbud Nordvest er at sikre børns trivsel, udvikling, læring og dannelse med afsæt i legen, gennem justering af læringsmiljøet, et ressourceorienteret børnesyn og inddragelse af barnets perspektiv. I dagtilbuddet tilrettelægges den pædagogiske praksis med afsæt i den aktuelle børnegruppe, og vi forventer, at vores nye kollega er med til at kvalificere dette arbejde. I dagtilbuddet er forældresamarbejdet en ressource, og vi vægter forældreinddragelse højt. Du vil blive en del af en afdeling og et dagtilbud, der har fokus på kvalitet i den pædagogiske praksis. Vi fokuserer på udvikling af den pædagogiske praksis gennem faglig sparring, refleksion over egen og fælles pædagogisk praksis, samt kompetenceudvikling f.eks. i form af kompetenceforløb og temamøder.

Har du spørgsmål,
er du meget velkommen til at henvende dig til pædagogisk leder fra Regnbuen, Karina Skjødt, på mobilnummer 21 79 62 47 eller kfs@randers.dk Du er ligeledes meget velkommen til at komme på besøg inden du sender din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt reglerne om ny løndannelse.

Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket på jobopslaget på www.randers.dk.

Ansøgningsfristen
er den 27. september 2026 kl. 23.59.

Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Regnbuen, Skelvangsvej, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/96323f22-725f-4fe0-bfcc-e416f6de6095

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler