Med fokus på sæsonens bedste råvarer og velkomponerede smage præsenterer Ask og Tennegaarden en indbydende påsketapasmenu. Her er der kræset for detaljerne, så både klassiske og moderne elementer går op i en højere enhed.
Når påsken nærmer sig, er der for mange tradition for at samles omkring et veldækket bord – og her byder Ask og Tennegaarden ind med en gennemtænkt tapasmenu, hvor hver ret er sammensat med omhu.
Menuen består af en række delikate serveringer, der tilsammen skaber en helstøbt smagsoplevelse. Gæsterne kan blandt andet glæde sig til tempereret laks med syltet glaskål og rygeost samt smilende æg med dildmayo, håndpillede rejer og sprøde elementer. Derudover byder menuen på friske grøntsager med en cremet butterbean- og citroncreme samt en balotine på sprængt kylling med estragon og tomat.
Hovedrollen er påskelam, der serveres med selleri, svampe, tyttebær og en fyldig peberrodssauce med ramsløgsolie. Menuen rundes af med oste med sødt og sprødt samt en klassisk citrontærte med brændt marengs.
Menuen tilbydes til 358 kr. og skal bestilles senest dagen før kl. 12. Den kan bestilles hele påsken.
Sidste chance for konfirmationsmenu
Hos Ask og Tennegaarden mærker de samtidig stor efterspørgsel på catering til forårets konfirmationer. Derfor er det nu ved at være sidste udkald, hvis man vil sikre sig en konfirmationsmenu. Her skræddersys løsningerne, så de passer til både selskab og ønsker – altid med fokus på kvalitet og gode råvarer.
Catering med fokus på kvalitet og fleksibilitet
Ask og Tennegaarden tilbyder catering til både private og virksomheder og leverer til arrangementer af alle størrelser. Menuerne tilpasses til den enkelte begivenhed – hvad enten der er tale om bryllup, fødselsdag eller firmaarrangement.
Der leveres i Randers, Hadsten, Risskov og omegn, og ambitionen er altid den samme: at skabe en madoplevelse, der gør indtryk.
For bestilling eller yderligere information kan Ask og Tennegaarden kontaktes direkte, hvor der også er mulighed for at få vejledning til den rette løsning til næste arrangement.