Fra den 9.-18. april kan børn i alderen 0-12 år muntre sig i Store Hoppeland i Dronningborg Hallen i Randers. Et væld af aktiviteter giver børn mulighed for sjov, spænding og stor aktivitet og giver forhåbentlig også glade forældre.
Der er ingen grund til at kede sig i påskeferien, hvis du er et barn i alderen 0-12 år. Her er der nemlig rig mulighed for at få brændt krudtet af – endda indenfor kommunens grænser.
Store Hoppeland i Randers frister store som små med masser af grin og sjov. Dronningborg Hallen i Randers NØ har åben alle dage 9.-18. april i tidsrummet 9.00-15.00.
Det er Randers Gymnastik Forening, der står bag arrangementet. Her er betaling i døren, og der er rigelig med plads til alle.
Trætte børn og glade forældre
De fleste med børn ved, at har du trætte og veltilfredse børn, så har dagen været god. Her er der rig mulighed for netop dette – dermed er der også mulighed for glade forældre. Når børnene er glade, så er forældrene det som oftest også.
Store Hoppeland byder på rutschebaner, hoppeborge, trampoliner, tarzanbaner og klatretårn, sjov, motion, motorisk udfordring og masser af forhindringer.
Så kan det næsten ikke blive bedre for store som små. Det er muligt at betale for blot én dags deltagelse, men du kan også købe både klippekort og årskort.