I Thiele, Randers Storcenter, tager Anne Krogh og hendes medarbejdere hver dag imod kunder, og målet er at have en optikerforretning, der oser af kvalitet og godt humør.
Teamet guider kunderne godt igennem hele forløbet, lige fra synstest til valg af briller, og så følger der også altid god og gratis service med, uanset om man er tidligere kunde eller ej.
Anne Krogh er uddannet optiker og markedsføringsøkonom, og sammen med sit team på seks medarbejdere driver hun Thiele i Randers Storcenter.
”Jeg har købt mig ind i Thiele for 2,5 år siden, og ejer en tredjedel af forretningen. Der er ikke ret mange selvstændige optikerkæder tilbage i Danmark, og så er vi ovenikøbet også en del af de sidste danskejede kæder, Thiele”, forklarer Anne, som ejer forretningen sammen med Ulrik og Claus, der hver især har deres egen Thiele-butik i henholdsvis Viborg og Herning.
Foto: En af de vigtige ting for Anne er at tilbyde kunderne den bedste service.
Derfor er synstesten altid gratis, ligesom man kan komme forbi butikken og få pudset sine briller, monteret nye næsepuder og tilrettet brillerne, ganske gratis.
Et nøje udvalgt sortiment
Hos Thiele i Randers Storcenter, finder man et udvalg af briller, som er nøje udvalg af Anne og medarbejderne i butikken.
”Vi vælger selv, hvad vi har på hylderne. På den måde kan vi stå inde for alt, og vi kender kvaliteten på de varer, vi har,” fortæller Anne, og fortsætter:
”Vi får ikke bare leveret en tilfældig stak briller, når vi gør det på den måde. Samtidig er vi glade for at være en del af Thiele, som er en anerkendt kæde, og vi har et rigtig godt samarbejde. Det fungerer også rigtig godt, fordi de tager sig af stort set alt det administrative, og på den måde, kan jeg og mine medarbejdere koncentrere os om det vi brænder for, nemlig at servicere kunden på bedste vis.”
Anne går meget op i dansk design, og derfor er en stor del af brillerne på hylderne i hendes butik fra anerkendte danske brands, som eksempelvis Lindberg, Ørgreen og senest de 3D printede briller fra Monoqool.
”Foruden vores danske brands, har vi selvfølgelig også en masse af de internationalt anerkendte brands, som eksempelvis Ray Ban og Mulberry,” forklarer Anne, og fortsætter:
”Inden for brilleglas går vi ikke på kompromis. Vi samarbejder primært med den anerkendte glasleverandør, Rodenstock, der ligesom Thiele har en lang historie og knowhow bag sig".
Optikeren fortæller, at det nyeste inden for brilleglas, er muligheden for at skræddersy glasset fuldstændigt til hvert enkelt øje, for man i dag kan modellere glasset til små uensartetheder i øjets overflade, og derved skabe et mere præcist syn.
"Det er lidt ligesom, når man står og skal udvælge et nyt TV, og kan se fordelen ved en højere pixel-kvalitet, her vil disse glas opleves skarpere, præcis som et bedre TV,” forklarer Anne.
Foto: Hvis man besøger butikken i Randers Storcenter, finder man et stort udvalg af dansk design, som er krydret med de store internationale brands.
Positivitet og store smil
Når Anne og hendes medarbejdere tager imod kunder i Thiele-butikken i Randers Storcenter, så foregår det med højt humør og glade smil til alle kunder, såvel som dem, der går forbi butikken.
”Vi er et meget homogent team, og vi er alle enige om, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi kan mærke, at vores humør smitter af på kunderne.”
I butikken er der lige nu syv medarbejdere, hvor de fleste er uddannede optikere, præcis som Anne selv. Anne har desuden en uddannelse som markedsføringsøkonom, og hun har derfor en fordel i forhold til, at hun ved noget om mange af de aspekter, der er relevante, når man skal drive en forretning, der sælger briller.
”Efter et par år bag en computerskærm savnede jeg den direkte kundekontakt og variationen i hverdagen, så jeg valgte på opfordring at uddanne mig til optiker. Det har jeg aldrig fortrudt. Det er det at snakke med mennesker, og hjælpe dem, som driver mig, og derfor trives jeg godt i min rolle her, hvor jeg både er delvist indehaver og butikschef,” understreger Anne, som har haft butikken i omkring 2,5 år.
Følg med i butikkens tilbud på deres Facebookside lige her - eller besøg dem i Randers Storcenter.