OPRYKNING: Kristrup BK rykker op i 2. division

Foto: Fabian Scheffler.
Profilbillede
dato

Kristrup Boldklub skulle forsøge at sikre sig oprykning og stjæle to point fra Søndermarkens IK, da slaget skulle stå i Liseborgcentret

Der var ikke skyggen af hjemmebanefordel, da udeholdet nuppede sejren og de to point med cifrene 14-21 til stor glæde for cheftræner, Fabian Scheffler, der beretter om kampen:

Inden kampen talte vi om, at vi skulle vinde kampen i dag og vise at vi med rette er på 1. pladsen. Vi skulle tage den sidste sejr for at sikre oprykning til 2. division. Vi startede kampen offensivt, men var nødt til at justere ret hurtigt, da Søndermarken var gode i deres etablerede angrebsspil. Justeringen af forsvaret gav os den nødvendige ro og vi fik styr på deres angrebsspil. Vi fandt de rigtige løsninger i angrebet og var velfortjent foran med 10:5 ved pausen. Den store føring gav drengene mere mod, og vi spillede bare fantastisk håndbold, i 2.halvleg især. Alle drengene og trænerteamet er så glade, da vi nu har sikret oprykning til 2. division, hvilket var det helt store mål for os.

Den tilfredse cheftræner satte også et par ord på sit holds pragtpræstation.

Efter vi fik styr på vores forsvar fandt drengene ret hurtigt deres niveau, og vores angrebsspil var næsten perfekt i dag. Mange flotte angrebsåbninger, samt et flot hurtigt presspil, splittede Søndermarkens forsvar ad. Vi spillede én af vores bedste kampe i denne her sæson, og det var fantastisk at se drengene spille håndbold på det her høje niveau.

En overordnet positiv dag for Kristrup Boldklub - hvor cheftræner Fabian Scheffler især lagde mærke til nogle bærende takter fra holdet.

I dag er det den kollektive indsats, og alle byder ind med gode præstationer. Én spiller var dog meget iøjenfaldende. Theis Mohr Olsen rammer bare dagen. Han spillede stærk i forsvar og scorede virkelig mange mål. Især i første halvleg holder Theis os inde i kampen - tager ansvar og går forrest. Derudover vil jeg gerne fremhæve alle de familier, som kommer til vores kampe og støtter drengene. Det har hjulpet drengene mange gange i denne her sæson, at vores tilskuere giver så god støtte og opbakning.

På lørdag den 11. december møder Kristrup Boldklub Hornbæk SF 3. Kampen fløjtes i gang klokken 14:45 i Tirsdalens Skole

Kampens resultat: 14-21 til Kristrup Boldklub
Række: U-15 Drenge A

Billeder fra kampen


Foto: Fabian Scheffler


Foto: Fabian Scheffler


Foto: Fabian Scheffler

Kilde: Cheftræner Fabian Scheffler, Kristrup Boldklub - U-15 Drenge A