Oplev en unik rejse gennem dansk søfartshistorie ved Campen Auktioners VIP-arrangement

Morten Smedegaard står ved to maskintelegrafer på isbryderen Danbjørn. Begge er på auktion som lot nr. 1. (Foto: Campen Auktioner)
Profilbillede
dato

Campen Auktioner har den store fornøjelse at invitere dig til et eksklusivt
VIP-arrangement i forbindelse med auktionen af inventaret fra de ikoniske isbrydere Danbjørn og Isbjørn, kendt som auktion nr. 9600.

Dette særlige arrangement finder sted lørdag den 3. februar 2024 kl. 11 hos Campen Auktioner på Myntevej 2, 8920 Randers NV.

Tag med på en fascinerende rundvisning i de store lagerhaller på hele 9.300 m2 hos Campen Auktioner. Få et unikt indblik i de velbevarede effekter fra isbryderne Danbjørn og Isbjørn.

Direktør hos Smedegaarden, Morten Smedegaard, vil dele historien om de to ikoniske isbrydere. Hør om deres rejse fra start til ophug og genanvendelse, og få indblik i de unikke maritime eventyr.

Derudover vil du kunne lære alt om auktionsprocessen, fra oprettelse som byder, prisstrukturer til afhentning. 

Få tid til at efterse de spændende effekter, der vil blive bortauktioneret. Campen Auktioner sørger for forplejning, så du kan nyde dagen og opleve det maritime miljø. Kataloget er løbende blevet opdateret og indeholder nu mere end 430 unikke effekter, herunder maskintelegrafer og styresøjler, som også vil være tilgængelige på selve auktionen.


Morten Smedegaard omgivet af inventaret, som du finder på auktion nr. 9600. Heriblandt er der flere massive maghoni møbler (Foto: Campen Auktioner)

Historien om Danbjørn og Isbjørn
De to ikoniske isbrydere, Danbjørn og Isbjørn, der er bygget på Odense Staalskibsværft i 1965 og 1966, repræsenterer et værdifuldt kapitel i dansk maritimhistorie. Disse sidste to isbrydere af deres art blev brugt indtil vinteren 1995-1996, og nu har du chancen for at eje et autentisk stykke dansk maritimhistorie.


De to isbrydere Danbjørn og Isbjørn ved kaj. De er nu sendt til ophug og inventaret er på auktion nr. 9600. (Foto: Campen Auktioner)

Alle interesserede opfordres til at fremmøde for at opleve denne spændende søfartshistoriske auktionsdag. Campen Auktioner ser frem til at byde dig velkommen ombord på denne unikke rejse gennem dansk maritimhistorie.


Inventar i auktionshallen er opsat og klar til den 3. februar 2024. (Foto: Campen Auktioner)

VIP-arrangementet kræver en forudbestilt billet til 75 kr., som kan købes på billetfix.dk Der er et begrænset antal billetter, så Campen Auktioner går efter princippet først-til-mølle.

VIP-billetten inkluderer:

  • Rundvisning på 9.300 m2 indendørsarealer hos Campen Auktioner
  • Foredrag om isbryderne ved Morten Smedegaard, direktør hos Smedegaarden
  • Forhåndsreserverede VIP-pladser foran auktionspodiet
  • Kupon til let forplejning
  • Gavepose med auktionskataloger, kuglepen, flaskevand, kalender, blok, bydernummer og bolsjer

Dato: 3. februar 2024
Tid: 11:00
Sted: Myntevej 2
Tilmelding: Køb din billet her

Bemærk: Selve auktionen er gratis og åben for alle.

Kilde: CAMPEN AUKTIONER

Seneste på facebook