Randers Kammerorkester, Nordisk Vokalensemble og foredragsholder Anette Kjær inviterer til en aften, hvor den danske natur og dens mange facetter bliver udforsket gennem sang og musik. Koncerten byder på en vekselvirkning mellem fællessang, korsang og instrumentale fortolkninger af de danske sange.
Gennem koncerten vil Anette Kjær formidle de danske sange og danskernes forhold til naturen. Anette Kjær, som er uddannet klassisk sanger og har læst idehistorie ved Aarhus Universitet, har siden 1994 haft en omfattende foredragskarriere og har været gæstelærer på flere højskoler. I 2020 udgav hun bogen "Jeppe Aakjær og Thøger Larsen. En brevveksling" sammen med Knud Kramshøj.
Oplev en koncert, der ikke blot fejrer den danske sangskat, men også giver et indblik i, hvordan naturens skiftende årstider påvirker os alle. Fra varme sommerdage til isnende vinterfrost, vil musikken og sangene tage dig med på en rejse gennem det danske landskab.
Praktisk information
Dato: Lørdag 18. januar 2025
Tid: Kl. 16:00
Sted: Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C
Entré: Løssalg: 160 kr, Abonn: 125 kr, u/25 år: 40 kr
Arrangør: Randers Kammerorkester
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her