Østjyllands Politi har forlænget opholdsforbuddet i HA klubhuse i både Århus og Randers. Forbuddet er nu gældende frem til torsdag den 13. juni 2024 kl. 18.
Forlængelsen, der træder i kraft fra torsdag den 30. maj kl. 18, er baseret på det uændrede trusselsbillede og den verserende konflikt imellem LTF og HA. Opholdsforbuddet er forlænget med yderligere 14 dage.