Bocenter Marienborgvej søger dygtige omsorgsmedhjælpere!
Vi tilbyder et vikariat i afdeling Kernen og en fast stilling i afdeling Huset, begge med start fra 1. juli 2026 eller snarest derefter.
Arbejdstiderne er skiftende – dag, aften samt hver anden weekend.
Vikariatet løber frem til 31. august 2027.
Begge afdelinger er dedikeret til borgere med udviklingshandicap, som kræver en individuel pædagogisk indsats, pleje og omsorg. Der bor i begge afdelinger 8 fantastiske borgere i egen lejlighed. Derudover er der en enkel aflastningslejlighed i afdeling Kernen, der benyttes af tre borgere.
Det fysiske og psykiske funktionsniveau blandt borgerne er varieret, men fælles er behovet for kontinuitet og tryghed i hverdagen. Vi lægger stor vægt på at have et hjemligt miljø, hvor alle føler sig sikre og velkomne, og hvor borgerne gennem et struktureret, genkendeligt og forudsigeligt miljø føler sig trygge. Vi arbejder relations orienteret med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og støttebehov.
Vi tager afsted på ferieture og andre aktiviteter som gavner borgernes livskvalitet.
Medarbejdergruppe på Marienborgvej består af pædagoger, social og sundhedsassistenter, psykomotorisk terapeut, social og sundhedshjælper, sygeplejerske samt omsorgsmedhjælpere. Vi er engageret i en kontinuerlig udviklingsproces, der sigter mod at styrke vores faglige specialisering og understøtte beboernes livskvalitet.
Din rolle
Som omsorgsmedhjælper er din primære opgave at understøtte trivsel og udvikling for alle afdelingens borgere.
Af konkrete opgaver kan vi nævne
- Hjælpe borgerne i hverdagen med fx praktiske ting, personlig pleje, indkøb og ture ud af huset
- Være med til at få hverdagen til at hænge sammen og sikre, at tingene bliver koordineret
- Have kontakt og samarbejde med pårørende
- Dokumenterer hvad der sker i hverdagen omkring borgerne
- Dele dine observationer og erfaringer med kollegaer og være nysgerrig på arbejdet
Derfor søger vi dig, som…
- har lyst til at arbejde med voksne mennesker med udviklingshandicap
- er opmærksom på, hvordan du arbejder, og tænker over dine oplevelser i jobbet
- er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
- bidrager til en tryg og god stemning ved at være åben over for dig selv og dine kollegaer
- viser ansvarlighed og ordentlighed i dit arbejde
- vil støtte borgerne i at bestemme over deres eget liv
- sætter pris på godt samarbejde med kollegaer, samarbejdspartnere og pårørende
- har kørekort og har lyst til at køre vores busser
Vi tilbyder
- Et vikariat samt en fast stilling på gennemsnitlig 37 timer om ugen (ønskes anden ansættelsesnorm kan dette aftales), hvor arbejdstiderne er skiftende dag, aften samt hver anden weekend.
- Spændende og varierede opgaver, hvor du er med til at udvikle tilbuddet for borgerne.
- Et samarbejde med dygtige og engagerede kollegaer.
- Et socialt og inkluderende miljø med mange spændende aktiviteter.
- Mulighed for faglig sparring.
- Ansættelse i en dynamisk og udviklingsorienteret organisation, der prioriterer dokumentation af arbejdseffekt, refleksion over praksis og støtte til beboernes livsmestring.
Yderligere information
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om vores vikariater, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Blak Soelberg på telefon 23 99 77 76 eller på mail lene.blak.soelberg@randers.dk
Ansøgningsproces
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest den 26. maj 2026.
Du vil modtage en kvittering via e-mail, når vi har modtaget din ansøgning.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende frem til den 29. maj 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftalerom Ny Løn.
Stillingerne er ansat hos Randers Kommune og kræveren tilfredsstillende offentlig straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Marienborgvej Kernen, Marienborgvej, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/332ada61-061c-4f95-bb14-24e17e8ad028